Anmeldelse: Citadel, 1. sæson

Hvad får du, hvis du tager en solid dosis Mission: Impossible, krydrer den med noget Jason Bourne og James Bond, og til sidst tilføjer en knivspids Kingsman? Ja, så får du Prime Videos nye store satsning Citadel.

De actionglade Russo-brødre (Captain America: The Winter Soldier, Avengers: Endgame) er producenterne bag konceptet. Et spion-actionthriller-koncept, der allerede har fået grønt lys for anden sæson, men imidlertid med en helt anden lokation og andre skuespillere i hovedrollerne.

 

Hæsblæsende action

I første runde er det den flotte fyr (der fik en meget ublid skæbne) fra Game of Thrones, Richard Madden, samt Priyanka C. Jonas (Baywatch), der leger sig igennem den hæsblæsende action, garneret med sødladen spionsmag.

Røverhistorien begynder for otte år siden, da de to mesterspioner fra den superhemmelige spionorganisation Citadel, Mason Kane (Madden) og Nadia Sinh (Jonas), mødes på en luksuriøs togrejse gennem det maleriske italienske bjerglandskab. Målet er at fratage en gruppe højtstående bøller noget urent uran.

Operationen går selvfølgelig helt ad helvede til, da hele Citadel-netværket er blevet afsløret og infiltreret af den onde organisation Manticore. Manticore drives af de værste kapitalistiske familier i verden, som kun har til formål at berige sig selv så meget som muligt, uden hensyn til andres nød eller lidelse.

De gode mod de onde

Citadel er derimod nærmest en idealistisk spionorganisation, som siden dannelsen for over 100 år siden har været løsrevet fra stater og interesseorganisationer. En gruppe solidariske do-gooders, der kun ønsker det bedste for menneskeheden, og som har været en medvirkende faktor i alle større begivenheder, såsom Berlinmurens fald, Cubakrisen og Yalta-konferencen.

Madden, med et brændende glimt i øjet, er ikke lige så charmerende som for eksempel Tom Cruise i Mission: Impossible-serien, og han er heller ikke så badass som Matt Damon i Bourne-serien. Der er heller ikke nogen tydelige gnister i kemien mellem ham og den fyrrige Jonas – men det er stadigvæk forbandet sjovt!

Serieskaberen David Weill har skabt et fandenivoldsk univers, hvor figurerne hverken tager sig selv eller den langhårede historie for højtideligt.

Start forfra

Efter katastrofemissionen antages det, at alle Citadels agenter blev taget af dage, men da vi springer frem til vores tid, finder Kyle Conroy (alias Mason Kane) sig selv i det amerikanske landdistrikt med en yndig kone, Abby (Ashleigh Cummings), og en datter. Han har ingen erindring om sit tidligere liv som agent, kun ad hoc flashbacks, der holder ham vågen om natten – hvor et gennemgående tema er den gådefulde dame med de knaldrøde læber…

Vi afslører nok ikke for meget ved at sige, at Citadel-agentene Kane og Sinh herefter igen kæmper mod al den djævelskab, der udgør kernen i Manticore? Nej, vel?

Det, der virkelig sætter gang i dramaet, er da Citadels karismatiske, let selvhøjtidelige “sekretær”, Bernard (Stanley Tucci), træder ind på scenen. Ligesom Alfred i Batman er det Bernard, der holder orden i tingene, trækker i trådene, og tager sig af logistikken for sine agenter. Han har holdt organisationen i live, og gør nu sit yderste for at forhindre fjenden i at få adgang til alle affyringskoderne for verdens samlede atomarsenal.

Fik vi nævnt, at plottet er langhåret? Men det er også befriende løssluppent, sjovt og med et lidt ironisk blik på sin egen (ofte) formulariske genre. Som med 007 og M:I rejser vi verden rundt i et halsbrækkende tempo, med heftige skydescener og eksotiske destinationer. Spændende bliver det også.

Seriens joker, en aldrende femme fatale, er den dejlige Dahlia Archer (Lesley Manville), som en ekstravagant britisk ambassadør med en meget skjult dagsorden. En dame, du definitivt ikke har lyst til at provokere!

Ikke fejlfri

Desværre lider nogle af actionscenerne under en lidt overdreven brug af computeranimerede special effects, som simpelthen ikke er gode nok. Lidt af “magien” går tabt, da vi i stedet bevæger os ind i noget, der mere ligner et computerspil end en TV-serie.

Nej, Citadel er bestemt ikke særlig original eller nyskabende. Fortællingen er til tider langt ude og pompøs, og broderparten af ​​personerne falder ind under kategorien ‘stereotyper’, men den legende, afvæbnende dialog, en fascinerende rollebesætning (Tucci i god form!), og voldsom action, gør dette til en popcorn-serie, som du skal helt sikkert bør giv en chance. Det bliver til 4 – stærkt anbefalede – stjerner.

1. sæson består af seks afsnit (hvoraf anmelderen har set de tre første), og de to første har premiere den 28. april; derefter udgives et afsnit ugentligt indtil 26. maj på Prime Video.