annonce

Cold in July

Blu-ray

En thriller med et herligt manuskript, der trækker hovedpersonen – og publikum – stadig længere ned i sølet i en verden, han hverken kender eller behersker.

annonce

Den forsigtige og lidt ynkelige rammemager Richard Dane (Michael C. Hall fra Dexter) bliver uforvarende morder, da han skyder en ubevæbnet, amatøragtig indbrudstyv. Plaget af samvittighedskvaler og frygt får han søvnproblemer og begynder at drikke midt på dagen – men hans problemer begynder først for alvor, da offerets far (en fantastisk Sam Shepard) bliver løsladt fra fængslet og kun har én tanke i hovedet: Hævn!

 

 

Den lille kernefamilie trues, og deres liv bliver vendt på hovedet, da politiet har svært ved at fange den aldrende forbryder, men Richard begynder at ane, at der ligger mere bag, end politiet vil fortælle ham. Han beslutter sig for at løse sagen på egen hånd og trækkes ind i en verden af hærdede kriminelle og nærmest “Coenske” figurer, som ikke skyer nogen midler. Og i selskab med Richard, indbrudstyvens far og den farverige privatdetektiv Jim Bob (Don “Miami Vice” Johnson) bliver vi taget med på en rejse, der kun kan ende på én måde.

Instruktør Jim Mickle evner på forbilledlig vis at kombinere de mørke og spændende thriller-elementer fra Joe R. Lansdales roman med forløsende humor. Det er sort, sært og uhyggeligt, men vores tre retskafne antihelte beslutter sig for at gøre det rigtige, selv om det koster dem det dyrebareste, de har.

En original og overraskende historie kombineret med et fint manuskript, en gennemgående dyster stemning og fremragende skuespil gør Cold in July til et lille mesterværk. Ikke mindst er vi imponeret af den stadig meget vitale Don Johnson, der i en alder af 65 år yder sin bedste præstation i mange år. En film, der måske er blevet overset af fleste, men som vi ikke tøver med at anbefale på det varmeste! Fem stjerner.

annonce

Billedkvaliteten svinger for meget til at få topkarakter, men lydsporet (dts-MA 5.1) er der ikke meget at udsætte på. Det eneste, vi bliver spist af med af bonusmateriale, er nogle udeladte scener.

annonce
$R5ZESC1 $RPGIVEQ $R7ME2DA $RE9EJPD $R47469H
<
>
  • Release: 23. februar 2015
  • Instruktion: Jim Mickle
  • Originaltitel: -
  • Med: Michael C. Hall, Sam Shepard, Don Johnson, Vinessa Shaw, Nick Damici, Wyatt Russell
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:50 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.

Adrenalinjunkier

De to muskelmænd fra Fast & Furious-serien har fået deres eget spinoff, uden at vi hæver champagneglasset af den grund.