TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Creed

Blu-ray anmeldelse

Rocky genopstår i en film, der fremstår som en ren hyldest til filmserien.

Af / 15/07/2016 - 14:02
Creed
Tor Aavatsmark

Hele seks film er det blevet til om den legendariske Philadelphia-bokser Rocky “The Italian Stallion” Balboa – film med meget svingende kvalitet: Fra den første, som var et virkelig godt drama, til den fjerde, der fremstod som en pinlig opvisning i klicheer. Med Creed får vi et gensyn med den aldrende Rocky (Stallone), idet han påtager sig at træne Apollo Creeds søn, Adonis (Jordan).

Apollo havde en lille udenomsægteskabelig affære, som resulterede i Adonis. En ung knægt, der har “fighter-genet” i blodet og efterhånden indser, at han vil bokse på fuld tid. Og hvem er så bedre egnet til at træne ham end farens gamle ven og boksemodstander Rocky Balboa? Derefter går det slag i slag fra amatørbokser til at kæmpe mod de bedste professionelle boksere i verden.

Ligefrem uforudsigelig kan man ikke hævde, at Creed er, ej heller lykkes det filmen at styre fri af en række klicheer. Men når det er sagt, så tager den godt vare på arven fra de tidligere Rocky-film og fremstår nærmest som en hommage til serien, når den var bedst.

Her får vi et gensyn med Rocky Balboas egenartede træningsmetoder, hans gamle boksesal og de velkendte steder i Philly. Det hele elegant og nostalgisk anført af en aldrende Rocky, der forsøger at vejlede den hidsige ungersvend. Stallone viser sig fra sin bedste side i en film, der nok mest vil appellere til dem, der husker de originale film. Fire stjerner.

Creed05188.dng CRD205_000130.tif CRD206_000021.tif Creed30164.dng Creed06467.dng
<
>
Creed

Lydsporet (dts-MA 5.1) har et overdrevet dialogspor og mangler lidt dybde og punch. Billedkvaliteten er mere end godkendt, men plages af lidt artefakter. Det begrænsede bonusmateriale giver os et indblik i overgangen fra Rocky til Adonis samt udeladte scener, trailer og et kig på Adonis’ træningsregime.

Annonce

Karakter
Creed

Fakta:

  • Release: 9. juni 2016
  • Instruktion: Ryan Coogler
  • Med: Michael B. Jordan, Sylvester Stallone, Tessa Thompson, Phylicia Rashad, Tony Bellew, Ritchie Coster
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 01:59 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *