Anmeldelse: Damsel

Perfekt timet til en international premiere på kvindernes kampdag har Netflix forvandlet den største stjerne fra Stranger Things, Millie Bobby Brown, til en handlekraftig actionheltinde. Og på trods af et kliché- og patosfyldt manuskript er Damsel blevet en meget underholdende actionfilm af guilty pleasure-typen.  

Det er næsten otte år siden, at fænomenet Stranger Things ramte skærmen som en publikumsraket fra Netflix, hvor de fire nørdede, brætspillende knægte fra starten var i centrum for serien. Efter at Brown fik en stadig mere central rolle i 1980’er-nostalgiserien, har hun skubbet de fire i baggrunden.  

Brown har også etableret sig som en mere end habil og alsidig skuespiller i film som Enola Holmes og Godzilla. I Juan C. Fresnadillos charmerende genreleg med konventionelt eventyr og adventure-action bliver Brown etableret som en hårdkogt actionheltinde på niveau med Sigourney Weavers ikoniske Ripley (Aliens).  

 

Det hele begynder som et tilforladeligt Disney-eventyr i et land langt, langt borte i en middelalderlig æra. Vi bliver introduceret til den aristokratiske Bayford-familie, bestående af enkemanden Lord Bayford (Ray Winstone, Black Widow), hans nye kone (Angela Bassett) og to døtre. Den ældste datter, den stolte og lidt trodsige Elodie (Brown), og lillesøsteren, den superkloge Floria (Brooke Carter).  

Familien bor i et goldt område langt mod nord med tomme kornlagre og sultende undersåtter. Så da en budbringer fra det frodige syd byder op til brudevals og alt det guld, man kan forestille sig, er pater familias ikke svær at overtale til at gifte Elodie bort. Men som vi ved fra utallige eventyr, er det ikke alt, der glimter, der er guld …  

For århundreder siden indgik kongeriget i syd en varig, forbandet alliance, hvor unge prinsesser løbende skal ofres til dalens ildspyende drage – desværre er Elodie udset til at være en af mange i en lang, lang række af ofre. Kongeparret, anført af mater familias, en berygtet Robin Wright (som her er langt fra sin yndefulde rolle i The Princess Bride), har bestemt ingen synlige skrupler.  

Men den viljestærke Elodie har bestemt ikke tænkt sig at give op uden kamp – og hun har dæleme ikke brug for en prins på en hvid hest og i skinnende rustning til at redde hende! Hun er helt klart ikke en jomfru i nød.  

Damsel er en uforfærdet, legesyg actionfilm, der ikke prøver at udgive sig for at være andet end det, den er: Rendyrket underholdning, der bedst indtages med en spand popcorn og et par kolde øl. Trods et til tider tamt manuskript og en noget forudsigelig fortælling, leverer Brown & Co. varen.  

Filmen er veludført, lejlighedsvis meget underholdende, byder på solide skuespillere, især Brown og Wright, og bobler over af legesyge, modvilje mod stereotyper og en vellykket blanding af genrer. Den forsøger sig med en lidt dybere mening med tvangsægteskaber og udnyttelsen af kvinder, men går ikke i dybden med dette emne. Og det er helt fint, for vi sidder klistret til vores lænestole af skrækblandet fryd.  

Da Elodie smider tiaraen, flår silkekjolen af, klipper håret og hamrer sværdet i minegangene, ved man, at det er tid til action à la Rambo – men i en moderniseret (i ordets positive betydning) og kvindelig, rocket version. 4 bundsolide stjerner til vores nye actionheltinde. Se den med et bredt smil på læben.