Anmeldelse: Deadpool

Udgangspunktet for Deadpool kunne se temmelig negativt ud. Fox fik et ordentligt rap over nallerne, da de bød på megadyr action fra Marvel-universet med sidste års Fantastic Four-reboot. Filmen blev et gigantisk flop, der fik en hård medfart af både kritikere og publikum. Desuden virkede et gensyn med Ryan Reynolds som superhelt ikke voldsomt fristende efter den skuffende Green Lantern fra 2011. Men skepsis er vendt til succes, og Deadpool har fået smilet frem hos både Fox, Reynolds og filmfans verden over.

Filmen fortæller historien om, hvordan lejesoldaten Wade Wilson (Reynolds) får vendt sit liv fuldstændig på hovedet. Han bliver ramt af en dødelig sygdom, men får mulighed for nyt liv gennem et eksperiment. Projektet mislykkes til dels, men giver Wade utrolige kræfter, der resulterer i, at han tager alteregoet Deadpool. Bevæbnet med de nye egenskaber – først og fremmest evnen til at regenerere al skade ligesom Wolverine – og en solid (over-) dosis humor starter han jagten på den mand, der næsten ødelagt hans liv.

Der er vist ingen tvivl om, at Deadpool må have givet Fox og Ryan Reynolds en god følelse. Efter nedturene med henholdsvis Fantastic Four og Green Lantern er begge parter vendt tilbage til genren med stor succes. Både filmkritikere og biografgængere har applauderet filmen, der lige nu ligger i top 200 på IMDb. Opmærksomheden og alle roserne er da heller ikke svære at forsvare, da Deadpool er en usædvanligt seværdig og fornøjelig film.

Manuskriptet af Rhett Reese og Paul Wernick er virkelig godt og sprængfyldt med knivskarp dialog og smarte referencer på mange planer. Sjældent har vi fået serveret så uendelig meget grov humor og intim detaljerigdom i en film, uden at det bliver plat eller prætentiøst. Deadpool prøver aldrig at være andet end en underholdende komedie – og det gør den med stil. Desuden får vi en række actionscener, der er ufattelig velkoreograferet og udført med ypperlig elegance.

Reynolds har haft en skiftende karriere, men passer perfekt til rollen som den flabede antihelt med et glimt i øjet. Filmen er da også i høj grad hans projekt. Derudover er T.J. Miller (Silicon Valley) en af flere morsomme bipersoner, der løfter helhedsindtrykket.

Deadpool er på en måde så fuldstændig selvreflekterende og kynisk i sin form, at den nærmest lægger alle superheltefilm døde. Det vil nu næppe ske med den voldsomme succes, genren har i øjeblikket, og det var da heller ikke nogen stor overraskelse, at der kommer en toer til næste år. Det store spørgsmål er: Hvad i alverden skal de nu finde på? Fem stjerner.

Deadpool er en af de foreløbig få film, der udsendes i det nye 4K Ultra HD Blu-ray-format, og det giver en billedoplevelse, der sprænger de fleste skalaer! Især når råmaterialet – som her – er optaget i 4K, får vi en fantastisk billedkvalitet med superskarp kontrast, flotte, naturlige farver og en dybde, der nærmer sig 3D-kvalitet. Lydsporet (Dolby Atmos) står perfekt til denne storproduktion og tackler alt fra heftige actionscener til rolig dialog lige elegant.

Bonusmaterialet på selve 4K-disken består kun af to kommentarspor, men på den medfølgende standard Blu-ray-disk får vi en rigtig god bag-om-filmen samt stillbilleder, bloopers og udeladte scener.