annonce

anmeldelse:
Den sidste gentleman

En sober svanesang

En legende takker af i en film med karakter, særpræg og masser af charme – ligesom Redford selv.

Drama
Den sidste gentleman

83-årige Robert Redfords karakteristiske ansigt er efterhånden blevet furet og vejrbidt, men han har bevaret sin drengeagtige charme. Vi kan ikke forestille os en skuespiller, der ville være bedre til at spille en aldrende, charmerende gentleman, der simpelthen elsker røveri.

Karakteren er baseret på virkelighedens Forrest Tucker, der røvede banker og stak af 16 gange fra fængsler i USA fra 1950’erne til 80’erne, og vi følger hans bandes sidste røveriturné og hans flirt med farmeren Jewel (Spacek).

Tom Waits og Danny Glover har fine biroller som Forrests trofaste følgesvende, men der er ingen tvivl om, at det her er Redfords film. Den sidste gentleman (som egentlig hedder The Old Man and the Gun) er noget så sjældent som en feelgood heist movie, hvor Redford får mulighed for at spille på alle strenge, mens alle andre spiller andenviolin.

Casey Affleck er god som den sindige politiefterforsker, der drømmer om den store arrestation, men er blevet fascineret af den mand, han jager, mens Sissy Spacek som sædvanlig er strålende som røverientusiastens sidste flamme. Det, Forrest virkelig brænder og lever for, er på gentleman-agtig vis at røve banker og stikke af fra politiet – pengene er bare en rar bonus.

(Foto: Universal/Sony)

David Lowery har instrueret denne kupfilm i et rolig tempo, hvor fokus er på det mellemmenneskelige drama, og vi får et intimt portræt af den elegante bankrøver.

Samtalerne mellem de tre mænd og Forrests syn på livet er filmens stærkeste kort, mens der kunne have været gjort mere ud af spændingen mellem bankrøveren og manden, der jagter ham. Desværre får Afflecks karakter for lidt spilletid og fokus, for det er mellem disse to mænd, en af filmens stærkeste scener opstår, hvor de i bedste Pacino/De Niro-stil mødes ansigt til ansigt.

annonce

Redford brillerer i sin svanesang, men det er bestemt ikke nogen banebrydende rolle for legenden. Han gentager på mange måder sine signaturroller fra klassikere som Butch Cassidy and the Sundance Kid, Fire uheldige helte og Sidste stik – men for pokker, hvor er han god til lige netop det. Fire stærke stjerner.

annonce

Filmen er holdt i en mørk farvepalet og lettere grovkornet for at matche tidsbilledet. Lydsporet er præcist og byder på et fortræffeligt talespor. Desværre intet bonusmateriale.

<
>
(Foto: Universal/Sony)
  • Blu-ray
  • Release: 29/8
  • Instruktion: David Lowery Med: Robert Redford, Casey Affleck, Sissy Spacek, Danny Glover, Tom Waits, Tika Sumpter
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2019
  • Tid: 1:33 timer
 
Film
Ekstra
Lyd
Billede
The Old Man & the Gun (2018)
93 min|Biography, Comedy, Crime, Drama, Romance|19 Oct 2018
6.7Rating: 6.7 / 10 from 32,871 users
Based on the true story of Forrest Tucker and his audacious escape from San Quentin at the age of 70 to an unprecedented string of heists that confounded authorities and enchanted the public.
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of
annonce

Læs også

Dyredokumentar med dubbing

Disneys genindspilning af Løvernes konge er en blandet oplevelse. Vi har aldrig set bedre, mere naturtro animation, men teknologien står i vejen for det følelsesmæssige.

Sidste nat med (mafia-)kliken

Med The Irishman giver mesterinstruktøren Martin Scorsese os en af sine bedste film i flere årtier – en episk øjeblikkelig klassiker.

Heeere’s Johnny!

20 år efter sin død er Stanley Kubrick stadig en af alle tiders mest spændende instruktører. Nu kommer hans gyserklassiker i en ny renoveret og udvidet version.

Superagenter i tomgang

Den fjerde MiB-film er småsjov, men kommer aldrig rigtig fra land.

Gyserkick a la Stephen King

Stephen Kings mangefacetterede gyserunivers bliver revitaliseret i 2. sæson af den fabelagtige Castle Rock.

Finansakrobatisk cirkus

Steven Soderbergh tager sig kærligt af Panama Papers-skandalen på ironisk og overfladisk vis.

Sex, drugs, money and drugs!

Et fascinerende indblik i macho- og røvhulskulturen i den norske finansverdens indercirkler.

Det er nok nu!

Et langt gab af et plot med fuldstændig uinteressante personer.

Stor ståhej

Monsterøglen er tilbage, desværre med et større budget og flere monstre end nogensinde.

Dit bedre jeg?

Paul Rudd er på randen af sammenbrud og 40-årskrise og misfornøjet med livet i al almindelighed. “Løsningen” er en total renselse på en obskur spa …