Anmeldelse: Django Unchained

Django (Foxx) er en slave i Sydstaterne, et par år før den amerikanske borgerkrig bryder ud. Ved et tilfælde sidder han på information, som gør ham værdifuld for dusørjægeren Dr. King Schultz (Waltz). Sidstnævnte ser, at Django har store kvaliteter som jæger, og de to slår sig sammen i jagten på dusørpenge. Djangos motivation ligger i håbet om at finde hans kone (Washington), der er blevet taget som slave for mange år siden. Jagten på penge og kone fører dem omsider til en af de største slaveplantager i regionen, Candyland, som ejes og drives med jernhånd af den brutale Candie (DiCaprio). Det bliver en magtkamp om frihed, penge og prestige, hvor alle involverede risikerer alt.

Tarantino er kommet med referencer til westerns i alle sine tidligere film, så det var vel efterhånden på tide at lave en. Django Unchained er utvivlsomt en bundsolid og gennemført film, som imponerer meget. Manuskriptet, som blev belønnet med en Oscar, oser af fortælleglæde og giver os flere af de grandiose scener og samtaler, som er så typiske for Tarantinos film.

Castingen og skuespillet er også perfektion til fingerspidserne. Specielt Christoph Waltz – som endnu igen vandt en Oscar for bedste mandlige birolle – imponerer. I øvrigt er det opsigtvækkende, at han spiller samme type som i Inglourious Basterds; første gang som ond jødejæger og anden gang som god dusørjæger. Ellers er Jamie Foxx perfekt som Django, og DiCaprio overlader intet til tilfældighederne i sin fortolkning af den grusomme Calvin Candie. Den eneste, der svigter lidt, er Samuel L. Jackson i rollen som den gamle mistænksomme husslave Stephen.

Django Unchained får også mere end godkendt på produktionsdesign, kostumer, klip og filmmusik, og har som ventet et hav af fiffige detaljer og referencer, til og med til Tarantinos egne film! Jo, Quentin Tarantino er en dygtig filmskaber, men han er ikke en dygtig skuespiller. At han giver sig selv en rolle i filmen som en fjollet australsk småskurk, viser for lidt selvindsigt. Ikke desto mindre holder Django Unchained som forventet inden for sin genre, men man har vel lov til at håbe, at der snart kommer en “almindelig” film fra Tarantino – han skal vel ikke lave genrefilm hele tiden? Fem stjerner.

Udgivelsen på Blu-ray skuffer ikke. Ganske vist er der ikke meget ekstramateriale, men du får et næsten perfekt lydspor (dts-MA 5.1) med et tilhørende strålende billede!

http://www.youtube.com/watch?v=eUdM9vrCbow