Anmeldelse: Druk

Den norske psykiater Finn Skårderud lancerede for ca. 20 år siden en noget kontroversiel teori: Mennesket er simpelthen født med omkring 0,5 promille for lidt (!).

Nødvendig grundpromille?

Med andre ord: Først efter to glas øl/vin er du “normal”, sjælen i harmoni og kroppen “i vater”.

Det skal tilføjes, at Skårderud, der også arbejder med at hjælpe alkoholikere, efterfølgende har modereret sig lidt; men grundtanken i hans teori – at mennesket fungerer langt bedre med en fast “grundpromille” på omkring 0,5 – står ved magt.

Den danske instruktør Thomas Vinterberg blev fascineret af teorien og skrev et manuskript ud fra konceptet. Resultatet blev Druk (eller Another Round, som den hedder på engelsk) – og i nat vandt filmen så en Oscar som årets bedste fremmedsprogede film!

Midaldrende mænd der sidder fast

Vinterberg har tidligere samarbejdet med Mads Mikkelsen, Danmarks største internationale skuespiller, i Jagten (2012). Denne gang kredser historien om Martin (Mikkelsen), en midaldrende, lidt indesluttet, lettere deprimeret mand, der ikke kan finde ud af at tale med sin svenske kone, Anika (Bonnevie), om følelser.

Martin er historielærer på et gymnasium, men hvis han har mistet gejsten på hjemmebane, så har alt, hvad der hedder inspiration, entusiasme, engagement og livslyst, fuldstændig forladt hans arbejdsliv. Det kommer så vidt, at klassen i fællesskab – med deres forældre på slæb – indkalder til et møde, hvor de kræver, at han “tager sig sammen”.

Under en 40-års fødselsdag for kollegaen Nikolaj (Millang) bliver de fire svirebrødre enige om at udforske Skårderuds teori og gennemføre det som et studie med dertil hørende journalføring og notater. Kollegerne Tommy (Larsen) og Peter (Ranthe) tøver ikke med at kaste sig ind i projektet.

Nordisk drikkeri

I begyndelsen går det, præcis som Skårderud har forudsagt: Alle fire bliver mere lykkelige, engagerede og fokuserede, og livsglæden bobler. Men som Skårderud forklarer, er der to typer mennesker, som kommer til syne, når folk indtager alkohol: a) Dem, der giver op og går hjem efter syv genstande, og b) dem, der vil fortsætte festen og give den fuld skrue. Vi kan vel trygt sige, at alle de fire falder ind under sidstnævnte kategori.

Vinterberg har skrevet et herligt manuskript om mænd midt i livet, der indser, at det ikke er gået helt som planlagt, og at chancerne nu er løbet fra dem. På hjemmefronten slås de med enten en krævende kone, skrigende småbørn, ensomhed eller et samliv, der er gået helt i stå. Der er heller ikke flere trin på karrierestigen.

Ved at forankre fortællingen omkring et gymnasium bliver vi også vidne til, hvor vigtigt alkohol er i alle sociale sammenhænge allerede fra ungdomsårene – og hvordan man bliver “presset” til at tage en drink, hvis man mødes på en restaurant.

Befriende nok ser Vinterberg alkohol som en vej ud af “krisen” og monotonien, som et glidemiddel på vejen mod opvågnen og nyt liv. Det, vi lidt følelsesmæssigt afstumpede nordboer har brug for for at vække latinoen i os.

Når det er sagt, så er filmen bestemt ikke en uforbeholden hyldest til alkoholens glæder og fordele. Her bliver vi skandinavers noget komplicerede forhold til “gudernes drik” i den grad problematiseret, med vores trang til overforbrug, druk (!) og efterfølgende tragedie.

I 2018 drak nordmændene i gennemsnit 6 liter ren alkohol i løbet af året. Det tilsvarende tal for svenskerne var 7,1 liter, mens danskerne hældte imponerende 9,1 liter ren alkohol i sig. Her skal det tilføjes, at danskerne drak hele 13,1 liter i 2020 (!). Det er da også et faktum, som Martins svenske kone ikke undlader at nævne, da hun revser det “vanvittige” alkoholforbrug blandt danskerne generelt.

I Martins undervisning trækker han til gengæld store historiske helte frem, som trods et alkoholindtag langt over, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt, opnåede de helt store bedrifter inden for både kunst (Ernest Hemingway) og politik (Winston Churchill).

 

Scener fra et ægteskab

I centrum for plottet står forholdet mellem Martin og Anika, et ægteskab, der minder mere om et forretningsministerium end ægtefølt kærlighed og respekt. Begge parter savner den “gamle” partner, men har mere eller mindre godtaget status quo og givet op. Det er også her, filmen er bedst og stærkest.

Mikkelsen er formidabel som den ensomme mand desperat på jagt efter livsglæde i sin monotone, fastlåste tilværelse. Han formidler hele følelsesspektret hos den komplekse mand på en Oscar-værdig måde, splittet mellem tvivl og savn, glæde og befriende udblæsning.

Druk er blevet en meget stærk film, som de fleste af os vel indimellem kan genkende os selv i. Den rammer alkoholkulturen i Skandinavien lige på kornet, uden at den nødvendigvis løfter nogen moraliserende pegefingre. Den vovede slutning er i sig selv både et paradoks og i højeste grad til eftertanke.

Filmens sjæl er dog samliv, ensomhed og trangen til at høre til – det hele iblandet herligt forløsende komik og skuespil i top. Fem stjerner til en værdig Oscar-vinder.

Druk blev udgivet på Blu-ray den 8. januar. Den kan også lejes eller købes på bl.a. Apple TV+.