TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: En verden udenfor

Baseret på en novelle af Stephen King kan vi umiddelbart fastslå, at dette er den bedste filmatisering af en King-historie nogensinde. En meget atypisk King-film er det også blevet – her er hverken overnaturlige evner eller spøgelser, “kun” et dvælende drama om venskab, desperation, håb og menneskelige relationer.

Af / 20/05/2012 - 20:37
En verden udenfor
Tor Aavatsmark

Andy Dufresnes kone bedrager ham, og da hun bliver dræbt, og Andy kan placeres på åstedet, fører det lige til fængslet. Shawshank-fængslet er bestemt ikke et sted for Guds bedste børn, hvor vagterne har sadisme og tortur som hobby. Eneste venskab, som den uskyldige (?) enspænder-revisor Andy (Tim Robbins) får, er med fængslets “fikser” Red (Morgan Freeman). Red fikser alt fra cigaretter til plakater med Rita Hayworth. Både Robbins og Freeman er glimrende og bringer en ekstra menneskelig dybde til filmen. Lavmælt skuespil fuldstændig uden fagter.

En utroligt fængslende film, som griber dig med det samme og er næsten perfekt i hele produktionen. Og aldrig er det at drikke en iskold øl blevet fremstillet mere tilfredsstillende og fristende end her! En født klassiker, som fortjener at blive set mange gange.

En fantastisk film, som nu relanceres på Blu-ray. Glædeligt at konstatere, at både lyd- og billedkvaliteten er blevet kraftigt opgraderet siden den begrædelige dvd-udgave. På bonussiden er det helt skidt; her er der kun blevet plads til kommentarsporet fra instruktør Darabont.

Annonce

Karakter
En verden udenfor

Fakta:

  • Release: 4. april 2012
  • Instruktion: Frank Darabont
  • Medvirkende: Tim Robbins, Morgan Freeman, Bob Gunton, William Sadler, Clancy Brown, Gil Bellows
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 1994
  • Tid: 2:22 t.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *