Anmeldelse: True Detective

Louisiana 1995: En ung prostitueret bliver fundet mishandlet, tortureret og dræbt på en mark. Hun er bundet på hænder og fødder og har bukkehorn som “krone”. De to umage detektiver Hart og Cohle bliver sat på sagen.

Så burde der være lagt op til en almindelig drabssag, men det, vi får i stedet, er en helt usædvanlig historie og en tv-serie, der tør flytte grænser.

Der springes frem og tilbage mellem drabsåret (1995) og nutiden (2012), hvor de to efterforskere bliver afhørt i forbindelse med nye mulige spor i sagen og/eller en copycat. Det, der driver fortællingen frem, er lange dialoger, som giver både personerne og historien god tid til at folde sig ud.

Harrelson er den prosaiske detektiv Martin Hart, der går efter bogen og har en høj opklaringsprocent. Han lever et traditionelt, gudfrygtigt sydstatsliv med en smuk kone (Monaghan) og to døtre – plus en barmfager elskerinde på sidelinjen. Som ny partner får han den traumatiserede Rust Cohle (McConaughey), der i årevis har arbejdet undercover i Texas med narkosager og har en fortid, som har præget ham for livet. Som 110 procent ukristelig og med et dystert syn på menneskeheden i almindelighed og mænd i særdeleshed passer han dårligt ind i det dybe Syden.

Historien får vi bestemt ikke ind med en skeer. Man må følge med og se den udvikle og åbenbare sig over tid som en seriemordersag med klare lighedstræk med den klassiske Seven i både stemning og farvepalet. Til trods for at vi befinder os den i solskinsrige del af USA, er tonen dyster og gennemført noir, uden at det føles hverken påtaget eller kunstigt.

Hverdagslivet i den lille by er skildret slående jordnært og fremstilles næsten skræmmende ægte. Det er hverdagsliv, vi som seere kan forholde os til, og samspillet mellem Harrelson og McConaughey er så gnistrende, som vi næppe nogensinde har set det i en tv-serie før. Især McConaughey spiller sit livs rolle, og her mener vi ikke kun, hvordan han fremsiger sine replikker, og det specielle blik, han har til hver enkelt scene – hele hans krop er med til at give liv til den komplekse karakter, han fremstiller.

Anmeldelsen er kun baseret på de første tre episoder, så vi holder topkarakteren tilbage, men sådan som det begynder, er det mindst en soleklar femmer! En fortsættelse er allerede planlagt, dog uden de to hovedpersoner.

Af et anmeldereksemplar at være har dvd’erne (!) overraskende god lyd- og billedkvalitet. I velkendt HBO-stil vi kan forvente topkvalitet, når det vises på skærmen. Intet bonusmateriale.