Anmeldelse: Extraction 2

Det er lidt over tre år siden, vi første gang stiftede bekendtskab med enmandshæren Taylor Rake (Chris Hemsworth). Extraction blev en af Netflix’ største filmsucceser – nu er den uundgåelige efterfølger kommet. 

Filmfranchisen er baseret på tegneserien Cuidad (manuskript af Joe Russo, som også har skrevet filmmanuskriptet), og endnu en gang ser det ud til, at det er på godt og ondt. 

Hemsworth en nok mest kendt for sine utallige Marvel-film om den nordiske gud Thor. I Extraction spiller han en psykisk nedbrudt elitesoldat – en ensom ulv, som nu udbyder sine ekstreme kampfærdigheder til højstbydende. 

 

Ensom og skamskudt ulv

I sidste film fik Rake og hans sammenbragte crew til opgave redde sønnen af en højprofileret kriminel ud af kløerne på en af Asiens største narkobaroner. Det gik, som det måtte gå, med vanvittige skydescener, bloddryppende nærkampe og endeløse skudsalver ind i forvredne menneskekroppe. Og selvfølgelig reddede Rake dagen; men var tæt på at miste livet i processen … 

Efter en heftig rekonvalesens flytter Rake til det smukke alpelandskab i Østrig, hvor han vil leve sin pensionisttilværelse. Men inden længe indhenter fortiden lejesoldaten. Hans ekskone Mia (Olga Kurylenko) har en søster, Ketevan (Tinatin Dalakishvili), som henslæber sit liv i et mildest talt usselt georgisk fængsel. Indespærret af sin voldelige mafia-ægtemand. 

Da hans yndige ekskone beder om hjælp, er Rake ikke sen til at lade sig lokke ind i voldsmanegen igen. 

Lige så selvfølgeligt som at Rake redder dagen, går selve befrielsen fra fængslet helt galt. Ægtemanden får en voldsom død, og hans endnu mere hardcore mafia-bror, Zurab (Tornike Gogrichiani), lover blodhævn. 

Actionfest med bismag

Den tidligere stuntmand, Sam Hargrave (med over 80 film på CV’et) fik sin instruktør-debut med Extraction. Og det skal siges, manden behersker sin actionfetichisme til fingerspidserne.  

I endnu højere grad end originalfilmen kammer Extraction 2 over af eklatant overdrevne skydescener og nærkampscener, kraftigt inspireret af Bourne-serien, Rambo og Die Hard. 

Flugten fra det skidne fængsel er af den hidsige slags; her får vi en (tilsyneladende) uklippet scene på over 20 minutter, hvor Rake og Ketevan i kampen for at slippe ud udsættes for en række udfordringer, den ene mere blodig og hårdtslående end den anden. Derefter går det stærkt med et løbsk tog og skudsikre Volkswagen (product placement hele vejen igennem).  

Men i modsætning til f.eks. den lidt mere subtile og langt mere troværdige Mayor of Kingstown, er volden i Extraction langt mere tegneserieagtig, utroværdig og ofte absurd overdrevet (a la 300). Hvilket fungerede relativt godt i Dhakas smalle gyder og de støvede gader i Mumbai. Men når voldscirkusset flytter til den hypermoderne skyskraber (nævnte vi Die Hard?) i det vestlige Wien, er der noget, der skurrer.  

Handlingen går fra legende, veloplagt vold til latterlig ekstrem vold – uden antydningen af troværdighed eller elegance. Når den besynderlige flok fra Kaukasus nærmest får lov til at hærge frit i centrum af Wien og skyde fra helikoptere og bazookaer mod skyskraberens lobby, har man faktisk spændt buen for hårdt. Det er her, vi som seere falder fra. 

Karikerede

At skurkene er håbløst karikerede kan vi leve med, men i efterfølgeren er Russo og Hargrave faktisk gået for langt. 

Begge de georgiske mafiabrødre er arketyper på en russisk skurkeparodi, og forsøget på at menneskeliggøre dem med en tragisk opvækst falder på stengrund.  

Det hjælper heller ikke, at efterfølgeren fuldstændig mangler følelsesmæssig dybde. Originalfilmen havde faktisk en karakter (den kidnappede dreng), som vi engagerede os i og bekymrede os om, samt Rake, som vi følte med efter at han havde mistet sin søn. I toeren håber vi næsten, at skurkene vil skyde ofrene så hurtigt som muligt.  

Hemsworth (og Idris Elba) er filmens stærkeste kort, og den selvmedlidende, usårlige enmandshær er stadig fascinerende at opleve i aktion. Manuskriptforfatterne forsøger at give mere liv og substans til den mutte og tilbagetrukne Rake ved at kæde hans mislykkede ægteskab sammen med sønnens sygdom og død, men det er for lidt, for svagt og for sent.  

En større “dødssynd” er det, at actionscenerne efterhånden bliver overraskende ensformige og en smule udmattende. Der er grænser for, hvor ofte vi magter at more os over, at Rake stikker en kniv i knæhasen på en tilfældig kanonføde-lejesoldat.  

Nej, Extraction 2 fungerer fint som popcorn-tidsfordriv en sløv fredag aften, hvor du allerede har set hele Netflix-kataloget. Du vil blive revet med af enkelte actionscener og intense biljagter og (måske) klukke lidt over den til tider lidt malplacerede humor – men så snart rulleteksterne er slut, vil du have glemt filmen hurtigere end dit første besøg hos tandlægen.  

Extraction præsterede den ret unikke bedrift at kombinere hjernedød action med en god historie og interessante karakterer. Extraction 2 er bare hjernedød, pyntet med et tyndt lag veloplagt vold. 3 uforløste stjerner. 

Extraction 2 får global Netflix-premiere den 16. juni; og ja, der kommer endnu en opfølger (-e) i dette univers.