Anmeldelse: Far from the Madding Crowd

Dette romantiske kostumedrama af Thomas Hardy fra slutningen 1800-tallet er blevet filmatiseret hele syv gange før (inklusive tv-serier), og i 2015-versionen er det danske Thomas Vinterberg (Festen), der står for instruktionen. At tre af filmatiseringerne har været i form af tv-serier, er ikke tilfældigt, for der er meget, som skal presses ind i en to timers spillefilm.

I 1870’erne møder vi den egenrådige og standhaftige “feminist” Bathsheba Everdene (Mulligan). Hun lever under relativt simple kår i en engelsk landsby, men er ikke desto mindre en kvinde med ben i næsen og egen uddannelse – og af den klare opfattelse, at hun kan klare sig uden en mand, i hvert fald uden en mand til at fortælle hende, hvad hun skal og ikke skal gøre.

Fårebonden Gabriel Oak (Schoenaerts) kurtiserer hende, men bliver lattermildt afvist. Bedre går det selvfølgelig ikke, da han ender i økonomisk uføre og må sælge gården. Samtidig arver frk. Everdene sin rige onkels store gård. Kort fortalt bliver hun herefter kurtiseret af tre mænd, Oak (som nu arbejder for hende), hendes nabo, godsejeren Boldwood (Sheen), og den sleske officer Troy (Sturridge).

Filmen er spækket med smukke landskaber i CinemaScope, heste i solnedgang og bønder, der arbejder i kornmarker; det hele ledsaget af passende svulstig musik. Det, der adskiller Far from the Madding Crowd fra de sædvanlige kostumedramaer, er den stærke kvindelige hovedperson – en rolle, der fortolkes glimrende af Carey Mulligan. Også Sheen og Schoenaerts gør en solid indsats i deres vidt forskellige roller, og det er i det hele taget en historie med interessante personer.

Når det er sagt, så har filmen to store svagheder. Den virker alt for kort, historien får ikke tid til at folde sig ud, og mange sekvenser virker afsnubbede, så den dramaturgiske fremdrift skurrer. Desuden er Bathshebas overgang fra stærk, selvstændig kvinde til pludselig at få fejet benene væk under sig af en sværdsvingende slyngel meget utroværdig. Men alt i alt et okay romantisk drama til en hyggeaften med fruen. Tre stjerner.

Billedkvaliteten er generelt rigtig god, men svigter lidt i de mørkeste scener. Lydsporet (dts-MA 5.1) får fuldt fortjent topkarakter! På bonusfronten får vi nogle udeladte scener, et interview med Mulligan og en okay dokumentar om forvandlingen fra roman til film.