Anmeldelse: Fast & Furious 7

Dominic Toretto (Diesel) og hans team – der bl.a. består af vennen Brian (Walker) og kæresten Letty (Rodriguez) og har den føderale agent Hobbs (Johnson) som allieret – har forladt deres kriminelle løbebane og er gået hver til sit efter at have sat terroristen Owen Shaw ud af spillet. Desværre er Owens bror, Deckard (Statham), ud efter hævn og prøver at dræbe medlemmerne af Doms “familie”.

Oven i hatten havner de midt i en beskidt krig mellem den somaliske terrorist Jakande (Hounsou) og den hemmelige agent Mr. Nobody (Russell), som begge prøver at få fat i et revolutionerende sporingsprogram, der kan bruges som et yderst farligt våben. Derfor må Dom samle sit hold igen, stoppe Shaw og få fat i den hemmelige dims.

Filmserien om de småkriminelle, men heltemodige og bundreelle gaderæskørere har haft en levetid på snart femten år. Siden den første film, The Fast and the Furious fra 2001, er der med jævne mellemrum kommet efterfølgere af varierende kvalitet. Seværdigheden og fanskaren har dog hele tiden været der, og serien fik en seriøs vitaminindsprøjtning med de to foregående film, Fast & Furious 5 (2011) og Fast & Furious 6 (2013), selv om kritikerne har været meget uenige om resultatet.

Da Paul Walker tragisk (og måske en smule ironisk) døde i en bilulykke i november 2013, var indspilningerne af den syvende film allerede godt i gang. Projektet blev sat på standby, men efterfølgende blev det besluttet, at projektet skulle fuldføres ved hjælp af CGI og body-doubles, så “Walker” kunne gøre jobbet færdig. Resultatet er bestemt blevet positivt, for fansene får en værdig afsked med Paul Walker, og den færdige film er nok den bedste i serien.

Man kan selvfølgelig kritisere Hollywoods filmindustri for at malke enhver succes med opfølgere uanset omstændighederne. Men med lidt goodwill, så er Fast & Furious jo ren underholdning, og man kan godt forstå producenterne. Især i betragtning af, at syveren er blevet en af de mest indbringende film i historien og næsten tjente hele sit budget på 190 millioner dollars (!) ind på premiereweekenden.

Uanset hvad man mener, så er Fast & Furious 7 en yderst seværdig actionfilm, der holder et højt niveau i forhold til genren. Gyserinstruktøren James Wan (Saw, Nattens dæmoner) debuterer i franchisen og leverer en film fuld af fantastiske actionscener, nærmest nonstop i knap to en halv time. Et par af de spektakulære påfund er alene hele filmen værd. Desuden er manuskriptet faktisk ganske morsomt, og filmen har fået et solidt løft med introduktionen af Jason Statham som skurk og Kurt Russell som gammel ræv i agentbranchen.

På den negative side er der ikke mange film, der er så tomhjernede med stereotype personer og testosteron i overmål. Her er dejlige damer i bikini, seje muskelmænd og luksusbiler, der uden formål smadres til ukendelighed. Filmen er fuld af klicheer og generaliseringer, der ikke hører hjemme i 2015, og kammer indimellem over i det parodiske.

Ikke desto mindre er Fast & Furious 7 en så underholdende og stilsikker film, at man bare må se bort fra alt dette og nyde festen med en stor skål popcorn i skødet. Der kommer helt sikkert flere film i serien, og selv om det er lidt trist, at Hollywood ikke har mere fantasi, kan man trøste sig med den herlige vanvidskørsel. Den er i hvert fald beundringsværdig i dette tilfælde. Fem stjerner.

Fast & Furious 7 vil helt sikkert stå på ønskelisten hos mange fans, og de kan glæde sig over Blu-ray-udgivelsen. Den er proppet med ekstramateriale af forskellig art, som giver et interessant indblik i den ekstremt krævende produktion. Desuden medfølger der en “extended version” af filmen, som er tre minutter længere end originalversionen. Det tekniske holder som forventet en meget høj standard med strålende billedgengivelse og et fabelagtigt lydspor i dts-MA 7.1, som afgjort løfter oplevelsen.