TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Fear the Walking Dead, 2. sæson

HBO

Produktionsselskabet AMC overraskede og satte seerrekorder sidste år med lanceringen af en spin-off til succesen The Walking Dead.

Af / 26/04/2016 - 04:00
Fear the Walking Dead, 2. sæson
Lorentz Celo

Første sæson lagde en god bund, selv om den ikke var fuldkommen, men anden omgang er et stort skridt i den forkerte retning. I første runde af Fear the Walking Dead lærte vi en dysfunktionel familie fra Los Angeles at kende, som blev vidne til et udbrud af en farlig virus og en mulig forestående apokalypse. Familien blev splittet op og måtte tage nogle skæbnesvangre beslutninger i kampen for overlevelse.

I begyndelsen af anden sæson må Travis (Curtis) og Madison (Dickens) sætte kurs mod havet og en båd tilhørende Victor Strand (Domingo) i et forsøg på at undslippe den katastrofe, der eskalerer på land. Desværre er oceanet heller ikke et sikkert tilflugtssted, og store farer lurer i horisonten.

Selv om første sæson af Fear The Walking Dead hverken var nyskabende eller specielt fængende, så var den udmærket underholdning inden for sit segment og havde en vis fascinationskraft. Det største problem var, at der ikke blev brugt tid nok på at bygge den gryende trussel op.

Denne gang forsøger man en ny start ved at sende hovedpersonerne til søs. Desværre må vi konkludere, at det ikke er nogen succes. Der er for meget fiskeri og uinteressant småsnak blandet op med sporadisk rallen fra skibbrudne zombier. Kort sagt dødkedeligt, og de første to episoder er et overraskende svagt anslag for en serie med så meget potentiale.

Fear the Walking Dead, sesong 2_10 Fear the Walking Dead, sesong 2_9 Fear the Walking Dead, sesong 2_8 Fear the Walking Dead, sesong 2_5 Fear the Walking Dead, sesong 2_4 Fear the Walking Dead, sesong 2_3 Fear the Walking Dead, sesong 2_2
<
>
Fear the Walking Dead, 2. sæson

Desuden er det åbenlyst, at personerne ikke er interessante nok. Manglen på empati kommer snigende, og det skaber en afstand til både personerne og selve historien. Anden sæson skal ganske vist bestå af hele 15 episoder, så det er selvfølgelig muligt, at det bedrer sig undervejs. Men foreløbig er det slap underholdning, som ikke fremkalder meget andet end et skuldertræk. Tre stjerner. (Anmeldelsen er baseret på sæsonens to første episoder).

Annonce

Anden sæson af Fear the Walking Dead kan streames på HBO nu med et nyt afsnit hver uge, og heldigvis er der ikke meget at udsætte på den tekniske kvalitet. Både lyd- og billedgengivelsen holder et beundringsværdigt niveau.

Karakter
Fear the Walking Dead, 2. sæson

Fakta:

  • Release: 11. april 2016
  • Instruktion: Adam Davidson m.fl.
  • Med: Kim Dickens, Cliff Curtis, Frank Dillane, Alycia Debnam-Carey, Colman Domingo, Mercedes Mason
  • Genre: Gyser
  • Land: USA
  • År: 2016
  • Tid: 10:40 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *