Anmeldelse: Ferdinand

Fox har taget den klassiske historie om den fredelige, blomsterelskende spanske tyr Ferdinand og giver os en overordentlig ordinær, grå og kedelig tegnefilm, tydeligvis henvendt til de allermindste i husstanden.

På en stor tyrefarm i en idyllisk spansk landsby møder vi de unge tyre, der skal trænes op til at blive voldselskende og rasende tyrefægtertyre. En vaklende tyr, en nervøs tyr, en langhåret tyr, en sej tyr (Bobby “Boardwalk Empire” Cannavale) – og så den blomsterelskende, smånervøse Ferdinand (Cena).

Alt, hvad Ferdinand ønsker sig af livet, er at sidde på en eng og lugte til blomsterne. Uanset hvor meget han generes af de andre, vender han bare den anden kind til.

Da hans far bliver dræbt i arenaen, flygter han og havner hos den yndige Ninas blomsterproducerende familie. Men ak, hvor længe var Adam i Paradis? Efter at være gået amok på et marked føres han tilbage til fødegården og må kæmpe for livet – og vennerne.

Vi forventer bestemt ikke en kompleks Shakespeare-historie, men selv om filmen tydeligvis er rettet mod de allermindste, må man kunne forlange mere kvalitet og en bedre historie end den letkøbte metervare, som Fox her serverer. Alle figurerne er klicheer, handlingen er fuldstændig forudsigelig, og birollerne er irriterende og fordummende.

Ferdinand er harmløs underholdning, fuldstændig fri for friktion og med en meget simpel og plat humor. Som en formildende omstændighed byder filmen på flot animation af dyr og natur (menneskene ser dog ud som kunstige, stive plasticfigurer, milevidt fra hvad Disney/Pixar præsterer). Ovenikøbet virker den alt for lang.

De mindste vil sikkert le indimellem, men så snart rulleteksterne er slut, vil filmen være glemt. For det er, præcis hvad Ferdinand er: Fuldstændig forglemmelig. To søle stjerner. Nej, se hellere Disneys kortfilm Ferdinand the Bull fra 1938.

Hvis ikke filmen er noget at prale af, så er den tekniske kvalitet til gengæld fremragende. Billedkvaliteten er fornem og får alle de skarpe farver og dybden i landskabet frem, og sort er sort og ikke grå. Lydsporet (Dolby Atmos) imponerer ligeledes og byder på et flot surround-miks. Bonusmaterialet består af en musikvideo, trailer, stills samt ti korte features om forskellige aspekter af filmen.