Anmeldelse: Fleishman is in Trouble

Tematikken midaldrende, 40-årskrise, svigtende begær, knuste livsdrømme og efterfølgende grimme og urolige skilsmisser er bestemt ikke nyt i tegneserie- og filmverdenen. Tværtimod, manuskriptforfattere og serieskabere kan slet ikke få nok af det. 

Med Jesse Eisenberg (The Social Network), Claire Danes (Homeland) og Lizzy Caplan (Masters of Sex) i ledende roller, tager serieskaber Taffy Brodesser-Akner fat på sin egen (!) roman Fleishman is in Trouble, og kreerer en morsom, engagerende og ret ironisk serie – som skabt for folk midt i 40’erne. 

College-kæresterne Toby (Eisenberg) og Rachel (Danes) har efter 13 års ægteskab, to børn og divergerende karrierevalg endelig indset, at de (som de fremstår i dag) ikke er skabt til at blive sammen ’til døden dem skiller’. 

De bor i en superlækker lejlighed på Manhattans Upper East Side, han er en dygtig læge (med speciale i leversygdomme), som virkelig brænder for patienterne og det uselvisk at gøre noget godt i verden, mens fruen driver sit eget agentbureau for teaterskuespillere – og bogstavelig talt arbejder i døgndrift. 

From rags to riches!

Den økonomiske succes, parret har opnået, er steget Rachel – som kommer fra ydmyge kår – fuldstændig til hovedet. Tilsyneladende går hun udelukkende op i at have de ‘rigtige’ venner, de ‘rigtige’ møbler, det ‘rigtige’ sommerhus, og at børnene skal gå på den ‘rigtige’ skole. Et pletfri facade med al tænkelig luksus præger hverdagen – og samtidig går en stadig mere frustreret ægtemand og børnene for lud og koldt vand.  

Til sidst får Toby nok og smider Rachel ud. Eller rettere, hun beholder luksuslejligheden, og han flytter ind i et ‘hul’, hvor airconditionen ikke fungerer og persiennerne hænger på halv (han tjener jo trods alt kun 3,2 millioner kroner om året). 

Umiddelbart efter bruddet hensynker Tony nærmest i apati og mental nedlukning. Han arbejder ekstra meget, omgås ingen, og sidder bare og stirrer ind i væggen i den triste lejlighed; men så opdager han det forjættede liv med dating-apps. Om han oplever sit livs andet forår, eller om det er ren desperation for at fortrænge det, han havde, vides ikke; men faktum er, at Tony bliver som en teenager igen og ligger i med det halve New York. 

Som en form for terapi bestemmer han sig for at genoptage venskabet med sine gamle studiekammerater, som han ikke har set i 10 år. Libby (Caplan) er nu en frustreret småbørnsmor, som er ‘in between jobs’, mens den dekadente livsnyder Seth (Adam Brody) stort set lever livet fuldstændig som han gjorde i college-årene; bortset fra at han nu er velhavende. Hvis et forhold varer mere end tre måneder, går han i panik ved tanken om at binde sig. 

Efterhånden ser Toby trods alt relativt lyst på livet som nyskilt – men så fordufter Rachel. 

Efter en spa-weekend er ekskonen som sunket i jorden. Men Toby slår sig mentalt til tåls med, at hun har besluttet at bryde alle bånd og dumpe ham og børnene for altid. Man undres … 

Frygten for at ældes

Brodesser-Akner har skrevet en underholdende roman, og serverer et lunt og genkendeligt skævt blik på den iboende frygt for at blive ældre og føle, at man ikke har opnået de lidt mere idealistiske mål, man satte sig engang. 

Når det er sagt, fremstår persongalleriet i Fleishman is in Trouble ofte meget navlepillende, hvor rige, (tilsyneladende) succesfulde mennesker, der grundlæggende lever et ubekymret liv i sus og dus, har meget ondt af sig selv. Som Libby og Seth siger til Toby: “Du taler jo kun om dig selv og dine problemer“. Sandt nok, og det skæmmer hele serien lidt. Manuskriptet er til tider ikke subtilt nok og tipper over i tabloide greb og handlinger. Tobys børn er også lidt vel karikerede og stereotype – men personlighederne byder da op til komik.  

Selv om hverken tematikken eller udførelsen er særlig original, giver fremragende skuespil fra Caplan (ikke mindst), Eisenberg (i bedste Woody Allen-stil), Brody og Danes serien et gevaldigt løft. Hvis du troede, at du havde set Danes mentalt forstyrret som bipolar agent i Homeland, så spænd sikkerhedsbæltet! 

Det som kunne have været

De sjove dialoger, underfundige betragtninger og selvransagelsen vennerne imellem er seriens force. De lagde ud med samme udgangspunkt, men valgte to forskellige livsbaner og befinder sig nu på hver sin planet, når det gælder livsvalg. Alligevel finder de igen fælles fodslag og har beholdt mange af de samme værdier.  

Grebet med Rachels forsvindingsmysterium bliver aldrig andet end en lidt forvirrende bihistorie, som virker nærmest kunstig og konstrueret for at skabe dramatik i Tobys hverdag. 

Det virkelig spændende ved parret er den rejse, vi (i tilbageblik) kommer med på, hvor de går fra dyb forelskelse til etableringsfasen, hverdagsliv, negligering af partneren og efterhånden voldsom foragt. Det lykkes rigtig godt for manuskriptforfatteren! Vi tager også hatten af for, hvordan hun elegant formidler, at ægtefællen ser sin partner gennem sine egne, meget subjektive, briller.  

Med de to sidste episoder får vi noget af et markant skift fra mere letbenet komik til dybt menneskeligt drama. Det klæder ikke serien helt og fremstår nærmest lidt bipolart, når det gælder den dramaturgiske udvikling. 

Dette er en serie, som mange nok vil finde ‘kedelig’ og lettere langtrukken, men for målgruppen byder den på mange guldkorn og anledning til både erindring og refleksion. Solidt skuespil løfter Fleishman & co. til 4 stjerner. 

Serien får Disney+-premiere den 22. februar. Hele sæsonen frigives samtidig. Anmeldelsen er baseret på samtlige afsnit.