Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Force Majeure

Blu-ray anmeldelse

Med Force Majeure kaster Ruben Östlund et skævt blik på manderollen og angriber mændenes sidste bastion: At være ham, der forsvarer kone og børn i enhver situation.

Publiceret 06/05/2015 - 11:15
Force Majeure
Tor Aavatsmark

Det svensk-norske ægtepar Ebba (Kongsli) og Tomas (Kuhnke) er på en tiltrængt ferie med deres børn i De Franske Alper. På luksushotellet nyder de afslappende dage på ski under fantastiske forhold – med en far, der lidt for ofte tjekker sin smartphone, som det eneste malurt i bægeret.

https://www.youtube.com/watch?v=3nTJIc_e6Ns

Idyllen slår imidlertid kraftige revner, da hele familien er lige ved at blive ramt af en gigantisk lavine – hvilket får Tomas til at knuge mobilen og springe i sikkerhed, mens Ebba og børnene står hjælpeløse tilbage.

Bagefter forsøger han at benægte og bagatelliserer hændelsesforløbet, så godt han kan, med en stadig mere anklagende kone (og børn) som resultat. Stemningen bliver ikke bedre, da et vennepar (hvor manden spilles af Kristofer “Tormund Giantsbane” Hivju) kommer på besøg, hvorefter en småfuld Ebba krænger al sin galde ud mod ægtemanden og forlanger selvransagelse!

Turist_10

Force Majeure er blevet en virkelig flot og “enkel” film, der sætter fokus på, hvad der forventes af mænd, og hvordan man egentlig ville reagere, hvis det gjaldt livet – pr. flugtinstinkt eller heroisk og gentleman-agtigt? Östlund giver os en blanding af tragikomedie og isnende drama, hvor det næsten øde hotel og bjerglandskabet giver mindelser om Ondskabens hotel.

Turist_9 Turist_8 Turist_7 Turist_6 Turist_5 Turist_4 Turist_3
<
>

Billedet er i en klasse for sig! Hvor er det vidunderligt at se et kamera, der af og til stå helt stille og lader handlingen være den drivende kraft. Force Majeure er nærmest Scener fra et ægteskab for en ny generation. Fem stjerner!

Et præcist lydspor og gnistrende billedkvalitet (omend med lidt støj i nogle af de mørkeste scener) samt en forholdsvis kort bag-om-filmen som bonusmateriale.

Karakter
Force Majeure

Fakta:

  • Release: 23. marts 2015

  • Instruktion: Ruben Östlund
  • Originaltitel: Turist
  • Med: Johannes Kuhnke, Lisa Loven Kongsli, Kristofer Hivju, Vincent Wettergren, Clara Wettergren, Brady Corbet
  • Genre: Drama
  • Land: Sverige
  • År: 2014
  • Tid: 1:59 timer
  • Skriv din kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Scroll to Top