Anmeldelse: Free Guy

Mange har forsøgt sig med at kombinere de populære underholdningsgenrer film og gaming, med meget skiftende held. Free Guy er et fuldstændig utilsløret frieri til den stadig voksende gaming-menighed, hvilket helt sikkert vil give genklang på bundlinjen.

The Walt Disney Company var faktisk en af pionererne inden for kombinationen af film og spil i den banebrydende Tron (1982). Her blev arkadespillere “zappet” ind i spillet i en kamp på liv og død. Steven Spielberg perfektionerede konceptet i den yderst underholdende og charmerende Ready Player One, mens Jim Carrey gav os en skrækvisionen om et 100 procent kunstigt samfund i reality show-helvedet The Truman Show.

 

Free Guy, med Ryan Reynolds i sædvanlig skødesløs komedieform, kombinerer disse begreber i en seværdig fjollefilm – men med et koncept, der garanteret primært vil appellere til gaming-nørder.

Guy (Reynolds) er en såkaldt NPC (Non-Player Character) i det GTA-agtige computerspil Free World. Det vil sige, at han er en kodet biperson, som spillerne ikke kan spille, men f.eks. skyde, køre over eller gennembanke. Problemet er bare, at Guy ikke ved, at han ikke er en rigtig person, og efterhånden begynder at udvikle en fri vilje.

Uden for spillets verden sidder den kvalmende superkapitalist Antwan (Waititi), hvis eneste mål er at presse så meget som muligt ud af dem, der køber hans gennemkommercialiserede spil. Men bare rolig, selvfølgelig findes der også ægte idealister inden for denne kyniske branche. Her repræsenteret ved Keys (Joe “Steve Hair” Keery) og Millie (Comer). De er spiludviklere, hvis kode er blevet stjålet af Antwan, og som nu sætter alt ind på at redde Guy.

Indimellem ganske morsomt, idet der skydes med metahumor-spredehagl, og Ryan Reynolds lirer den ene platte vittighed efter den anden af sig – ikke ulig hans præstation i Deadpool. Problemet er bare, at Free Guy ikke engagerer os på samme måde og efter kort tid opleves som temmelig repetitiv. Vi føler aldrig, at der for alvor er noget på spil, og de stereotype personer er svære at identificere sig med.

Reynolds og hans drengeagtige charme har endnu en god dag på jobbet, og hans partner, sikkerhedsvagten Buddy (Howery), prøver energisk at blive en ny Kevin Heart, mens Jodie Comer er temmelig fejlcastet i rollen som Millie/Molotovgirl. Hun formår aldrig at udfylde rollen som interessant femme fatale.

Selvfølgelig pøses der på med masser af spilreferencer, som vil give enhver småbuttet, bebumset, energidrik-afhængig 16-årig orgasme. Men for os almindelige dødelige kommer hvilepulsen – eller underholdningsværdien – aldrig rigtig over middel. Tre stjerner.

Free Guy kan streames nu på Disney+.