Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Fuglene

Blu-ray anmeldelse

Selv om den ikke er blandt de allerbedste af Alfred Hitchcocks film, så er Fuglene bestemt blandt de mest berømte, interessante og seværdige. Gensynet på Blu-ray er i hvert fald en sand glæde, selv om restaureringen fra Universal ikke er til topkarakter.

Publiceret 29/06/2013 - 12:34
Fuglene
Lorentz Celo

Den ikoniske gyser fortæller den absurde historie om Melanie Daniels (Hedren), som rejser fra San Francisco til den lille fiskerlandsby Bodega Bay i jagten på ungkarlen Mitch Brenner (Taylor). I løbet af weekenden samler der sig tusindvis af fugle af alle arter, som uden nogen tilsyneladende grund angriber både børn og voksne.

Fuglene er en fantastisk film, og Hitchcock laver en del greb i produktionen, som den gang var højst usædvanlige. Filmen er bl.a. uden musik, og han dropper helt at forklare fuglenes angreb og lader det være åbent for fortolkning. Selv om filmen nu er blevet halvtreds år gammel, gør den fortsat stort indtryk, selv om enkelte scener bliver ufrivilligt komiske, og ikke alt hænger sammen. Fem stjerner.

Der er næsten ikke noget at sætte en finger på i denne udgivelse af Fuglene på Blu-ray. Knap tre timers ekstramateriale af forskellig art, som er vældig interessant og kaster lys over den fantastiske produktion. Lydsporet (dts-MA mono) er særdeles godt med en imponerende gengivelse af dialogen. Det svageste led er billedet, som varierer meget i kvalitet fra svag støjreduktion og en del kornede billede til helt fantastiske sekvenser med billeder af ypperste kvalitet og detaljer i særklasse. Men anbefales!

http://www.youtube.com/watch?v=mPC_Mp0Y9WM

Karakter
Fuglene

Fakta:

  • Release: 7. maj 2013
  • Instruktion: Alfred Hitchcock
  • Medvirkende: Rod Taylor, Suzanne Pleshette, Jessica Tandy, Tippi Hedren, Malcolm Atterbury, Doreen Lang
  • Genre: Gyser
  • Land: USA
  • År: 1963
  • Tid: 1:59 t

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top