Anmeldelse: Game of Thrones, 4. sæson

I de tre trailers, der er frigivet før lanceringen af 4. sæson, har der været fokus på Daenerys Targaryen, på hævn, intriger og hemmeligheder og på nye (uventede) alliancer. Lyd & Billede har været så heldige at modtage de første tre episoder af 4. sæson, så denne anmeldelse er udelukkende baseret på 30 procent af sæsonen.

Vi var ude af os selv af begejstring over 3. sæson (som blev udgivet på Blu-ray den 17. februar i år), hvor personerne endelig fik tid til at udvikle sig, hvor der var meget mere fokus på spillet – eller måske rettere bedraget – i kulisserne og på de overraskende vendinger, og hvor serien udviklede sig subtilt i forhold til de to foregående sæsoner. Her blev nyt land vundet.

Forfatteren George R.R. Martin – der har skrevet romanserien A Song of Ice and Fire, som serien er bygget på (og hvor fem af syv bøger er udkommet) – er bestemt ikke bange for at slå sine “darlings” ihjel, hvilket vi tydeligt fik at se i slutningen af 1. sæson, hvor Ned Stark hovedløs rullede ud af serien. Plottet er meget fascinerende og medrivende, og (vigtigst af alt) evner at overraske igen og igen. Game of Thrones er så langt fra konventionel historiefortælling i tv-serier, som man kan komme. Med alt dette i baghovedet satte vi os ned i hjemmebiografen og gik i gang med 4. sæson.

Læs anmeldelsen af sæson 1 her.

Læs anmeldelsen af sæson 2 her.

Læs anmeldelsen af sæson 3 her.

Dybt nede under slottet i hovedstaden King’s Landing befinder Tywin Lannister (Charles Dance) og en smed sig. To unikke sværd støbes – af intet mindre end valyriansk stål. Et til den hjemvendte “fortabte” søn Jaime (Nikolaj Coster-Waldau) og et til barnebarnet, den ufordragelige barnekonge Joffrey (Jack Gleeson), som skal giftes med Margaery Tyrell. Alliancen mellem husene Lannister og Tyrell er en nødvendig, realpolitisk alliance, som begge familier egentlig rynker på næsen af. Lannister sikrer sig en vigtig allieret, penge i statskassen til at fortsætte krigen og kontrol over de syv kongedømmer. Tyrell får indflydelse på højeste niveau. Efter sidste sæson er de fleste fjender nedkæmpet, men slægten Lannister kan langtfra føle sig tryg eller sikker på den endelige sejr …

Mens de sidste planer lægges for et storlået kongeligt bryllup i hovedstaden, rejser Starks yngste datter, Arya (Maisei Williams), rundt i skjul med sin kidnapper, “The Hound”. Stadig på jagt efter flugtmuligheder, samtidig med at hun bliver mere og mere selvstændig og efterhånden nærmest danner en nødvendig “alliance” med sin fangevogter.
Den ældste datter, Sansa, er derimod langt mindre fri, nu hvor hun er “fanget” i hovedstaden som nybagt hustru til dværgprinsen Tyrion (en glimrende Peter Dinklage). Knust af sorg efter nedslagtningen af hendes familie lukker hun sig inde.

Mens Tormund Giantsbane (norske Kristofer Hivju) og hans skare af vildmænd og aparte allierede forbereder sig på det store angreb på Muren, har den hjemvendte prins Jaime problemer med familien. Han bliver afvist af sin tidligere elskerinde – hans egen søster! – og hans far vil sende ham væk for at vogte over familiens fæstning, Casterly Rock, for med kun én hånd er han ikke længere brugbar som soldat. Jaime nægter og går i hård træning for at overvinde sit handicap.

Som ny central person træder den kåde prins Oberyn (Pedro Pascal) ind i manegen. Som gæst ved det kommende royale bryllup gør han sig ganske bemærket i hovedstaden. Og med et dybtfølt had til slægten Lannister ved ingen, hvor de har den uregerlige gæst. En person, som det garanteret bliver spændende at følge resten af sæsonen!

Stadig ude på sidelinjen i forhold til de centrale begivenheder befinder Daenerys Targaryen (Emilia Clarke) sig. Hendes drager har vokset sig store, og det samme har hendes enorme hær af frigivne slaver. Hun fortsætter med at lægge byer under sig, mens hun vinder slaverne over på sin side – og med en voksende hær, og ditto selvtillid, hun kan nå så langt, hun vil. Eller …?

Hvis vi tager de tre første episoder (af ti) fra 4. sæson som standard for sæsonen, kan vi afgjort forvente mere af det samme, som vi har fået de forgående sæsoner. Budgettet er øget en del, hvilket ikke mindst mærkes på den mere omfattende brug af storslåede special effects, og spændingsniveauet skrues højere op, jo mere vi nærmer os klimaks. Forfatteren og serieskaberne fortsætter med at overraske os med plot-twists og uventede begivenheder, skuespillet holder særdeles høj klasse, og det righoldige sprog byder på mange herlige sarkastiske og bidende dialoger, ikke mindst fra Tywin.

Musikken er passende bombastisk, og de herlige landskaber er bjergtagende og flot fotograferet. Sammen med en fast og stram instruktion og en godt timet dramaturgisk udvikling sikrer det dette epos (med det forbehold, at vi kun har set tre episoder) fem solide stjerner.

Lyd- og billedkvaliteten på vores anmeldereksemplar (som er et work-in-progress og dermed ikke et 100 procent færdigt produkt) er under al kritik. Men vi ved, at HBO leverer varen, når det gælder teknisk kvalitet, så forvent topkvalitet på både lyd og billede, når du logger ind på HBO Nordic den 7. april.

Dvd’en indeholder heller ikke noget bonusmateriale, så det må vi vende tilbage til, når 4. sæson udkommer på Blu-ray til efteråret.