Anmeldelse: Game of Thrones, 7. sæson

Over seks sæsoner har vi fulgt intrigerne, bagtalelserne, komplotterne, kampene, drabene og de rigelige mængder af sex i fantastiske Westeros. Nu lakker det ubønhørligt mod enden, men sikke en afslutning vi er vidne til!

Plotter strammer til

Er der én ting, der kendetegner romanserien A Song of Ice and Fire af George R.R. Martin, så er det hans vilje til brutalt at tage livet af hovedpersoner. Efter seks sæsoner af fantasy-serien er mange af personerne ryddet af vejen, og dermed bliver subplottene færre.

I alt væsentligt er det nu kun tre hovedspor, vi følger: Stark-familien i Nord, som under ledelse af Jon Snow (Harington) igen har overtaget kontrol over Winterfell; Daenerys Targaryen (Clarke), der planlægger, hvordan hun skal vriste Jerntronen fra the Lannisters; samt Cersei (Headey) og Jaime Lannister (Coster-Waldau), der desperat forsøger at klamre sig til magten i Kings Landing. Og i baggrunden lurer de dødes hær.

Kortere sæson

Gennem flere af de seneste sæsoner har vi indimellem været utilfredse med seriens tempo, især i femte sæson, hvor alt for meget spildtid gik med at opbygge karaktererne. Idet syvende sæson skydes i gang, er dette scenarie vendt på hovedet – her går det næsten lidt for hurtigt, så det ene store slag nærmest afløser det næste.

Én ting er, at trådene skal samles, men vi har mistanke om, at sæsonen er skåret ned til kun syv episoder (mod normalt ti) pga. det høje omkostningsniveau, som serien efterhånden har nået. Ottende og sidste sæson får kun seks episoder, og på sin vis kan man se det som syvende sæson del I og II.

Siden femte sæson har fansene i øvrigt ikke kunnet læse sig til handlingen på forskud. Forfatteren skriver nemlig stadig på den sjette mursten af en bog – ud af syv planlagte – i serien.

Kampen om Jerntronen

Apropos løse tråde, så er det få serier, der har givet os en så kompleks handling med sin enorme mængde af hoved- og bipersoner – så mange figurer og subplots, at det indimellem har været svært at holde styr på. Alle skal nu have deres længe ventede forløsning. Eller død …

Daenerys har brugt de seneste sæsoner på at opbygge en gigantisk hær, skaffe sig allierede, lade dragerne vokse sig store og sætte tusindvis af slaver fri. På den måde har hun også lagt sig ud med the establishment og fremstår nærmere som en revolutionær end et traditionelt kongsemne. Hun ankommer til sit fødehjem, Dragonstone, hvor planerne for de sidste slag for at sikre sig magten i De Syv Kongeriger skal lægges – med Tyrion Lannister (Dinklage) som chefstrateg.

Mod slutningen af sjette sæson blev bastarden Jon Snow udråbt til konge i Nord. Men han er ikke interesseret i den magtkamp, der foregår mod syd; hans fokus er Nattens Konge og hans hær af døde. Selv med vildlingerne, ledet af Tormund Giantsbane (Hivju), på hans side, kan den kamp ikke vindes. Der skal skrappere midler til!

Den fantastiske sjette sæson kulminerede med, at Cersei sprængte den store katedral i Kings Landing i luften og dermed udslettede de fleste af sine fjender. Nu sidder de barnløse, venneløs og fattige tilbage og må søge nye alliancer. På vej til Kings Landing er også Arya (Williams), som vil tage hævn på Stark-familiens vegne og knække Cersei én gang for alle. Og imens er Sam (Bradley) gået i kloster.

Fornyelse og udvikling

Lakmustesten for, om en tv-serie formår at holde interessen i live, er dens evne til at forny sig fra sæson til sæson, og mange tv-serier ender med at blive en dårlig og repetitiv kopi af sig selv. Med Game of Thrones har det været stik modsat. Hovedplottet er selvfølgelig kampen om Jerntronen, men det er de mange interessante personer, som serieskaberne har givet tid til at udvikle sig, der driver handlingen fremad. Derudover er serien løbende blevet tilført nyt blod, som igen skaber nye relationer og konflikter.

Det er sjældent, vi uddeler seks stjerner uden at have set hele serien, men i dette tilfælde føler vi os sikre på, at de sidste tre episoder i sæsonen vil holde en lige så høj standard som de fire, vi allerede har set. Game of Thrones er en teknisk fuldkommen serie med locations, kostumer og rekvisitter, der oser af kvalitet. Samtidig byder serien på konsekvent godt skuespil, en veldrejet dramaturgisk udvikling, velskrevne (og indimellem ekstremt morsomme) dialoger samt overraskende plot-twists.

Det er åbenlyst, at omkostningerne pr. episode er vokset siden starten, og serien er nu sprængfuld af spektakulære special effects. Men det er stadig den fascinerende og udmalede kamp mellem det gode og det onde (hvor mange af personerne befinder sig et sted midtimellem), intrigerne og det varierede og fascinerende persongalleri (karakterer, vi elsker – og elsker at hade), der er seriens største fortrin. Vi glæder os allerede til næste års eksplosive finale!

Den tekniske kvalitet af streamingen fra HBO Nordic er ikke tilfredsstillende. Lydkvaliteten er bestemt godkendt, men billedkvaliteten er under, hvad man kan forvente i dag. Mange artefakter og meget billedstøj (især i mørke scener) skæmmer serien. Alternativt kan man se den på C More Series HD.

Syvende sæson af Game of Thrones kan streames fra HBO Nordic nu; sidste episode sendes den 28. august. (Anmeldelsen er baseret på de første fire af syv episoder).

Læs anmeldelsen af 1. sæson her!

Læs anmeldelsen af 2. sæson her!

Læs anmeldelsen af 3. sæson her!

Læs anmeldelsen af 4. sæson her!

Læs anmeldelsen af 5. sæson her!

Læs anmeldelsen af 6. sæson her!