: Flot facade, hul indeni

Hollywood fortsætter med at bejle til det enorme asiatiske filmmarked, denne gang med en slags asiatisk udgave af Blade Runner.

I en ikke alt for fjern fremtid er opgraderinger og cyborg-dele blevet lige så naturligt for mennesker som at tage makeup på om morgenen. Megafirmaet Hanka Robotics har taget det hele et skridt videre med en ægte menneskehjerne i en ren cyborg-krop – og vips, så er supermennesket født. Eller …?

Den første, der har fået æren af at få sin hjerne implanteret i en robot – der fuldstændig ligner og bevæger sig som et menneske – er Mira Killian, kaldet Major (Johansson). Som en “enmandshær”, der samtidig kan tænke og deducere som et menneske, er hun den perfekte agent. Men hun og hendes team løber panden mod en mur, da de kommer op mod hackeren Kuze (Pitt). Og efterhånden som efterforskningen skrider frem, forstår Major mere og mere, at den sandhed, hun er blevet fortalt, er en løgn.

I Ghost in the Shell præsenteres vi for en dystopisk fremtidsvision af Tokyo, hvor det offentlige rum konstant bombarderes af gigantiske 3D hologramreklamer. Teknologien er overalt og i alle, og det er næsten umuligt at skelne mellem mennesker og maskiner. Her ville Deckard (Harrison Ford) fra den nævnte Blade Runner komme på en hård opgave!

Ude i felten optræder Major i en hudagtig dragt, der skjuler hendes stålskelet, men fremhæver resten af kroppen, og Scarlett Johansson både ser godt ud og leverer en solid præstation som actionheltinde. At hun kan skyde og slås, har vi tidligere set (Lucy, Avengers), men selv om plottet som udgangspunkt er interessant, er det en temmelig tom skal, vi får serveret. Hovedpersonerne er ekstremt endimensionelle, og handlingen er lige så gennemskuelig som fransk negligé.

Filmens underliggende moral – at de kan tage din krop, men ikke din sjæl (titlens “ghost”), og at det er dine handlinger, der definerer dig – er kun et påskud. Den egentlige kerne i Ghost in the Shell er de heftige, men overfladiske actionscener, hvoraf de fleste er en bleg kopi af noget, vi har set før. Tre middelmådige stjerner.

4K-udgivelsen byder på et heftigt lydspor (Dolby Atmos), hvor ikke mindst subwooferen kommer på arbejde. Billedkvaliteten er bestemt god, men imponerer ikke. Detaljer og skarphed skinner ikke ligefrem i de mange mørke scener. Bonusmaterialet består af en okay bag-om-filmen samt to korte features. Filmen findes også i en 3D-version – med noget af det dårligste 3D, vi har set!