: Godzilla 3D

http://www.youtube.com/watch?v=3q0ap31vSN8

Roland Emmerichs Godzilla fra 1998 var i sig selv en katastrofe, men denne gang tager instruktør Gareth Edwards historien mere tilbage til rødderne.

Den første film om Godzilla kom i Japan i 1954, og her var kæmpeøglen tilsyneladende et resultat af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. I 2014-versionen spindes der videre på ideen om radioaktivitet, idet et atomkraftværk lægges i ruiner, og vores helts far (Cranston) mister sin kone (Binoche). 15 år senere er stedet stadig afspærret og livsfarligt – skjuler myndighederne noget?

Op fra karantæneområdet stiger muto’er – gigantiske monstre, der lever af radioaktivt materiale og elsker at smadre storbyer! Nu er gode råd dyre, og videnskabsmanden Serizawa (Watanabe) knyttes til et hold amerikanske marinesoldater med bl.a. Binoche og Cranstons søn (Taylor-Johnson).

Af en katastrofefilm at være tager Godzilla sig usædvanlig god tid, før selve katastrofen indtræffer, og “hovedpersonen” – altså Godzilla – er meget fraværende og kommer først sent (men effektivt) på banen. Det er også sjældent, at katastrofefilm ikke er proppet med pinlige oneliners, klicheer og stereotyper – men den slags har Godzilla befriende lidt af. Her er det “seriøs” forskning og myndighedernes desperate kamp mod monstrene, der er i fokus, med et noget diffust miljøbudskab oven i hatten.

Filmen er i det hele taget lige lovlig alvorlig; den tager sig selv for højtideligt og mangler humor og glimt i øjet. Vi er også fuldstændig ligeglade med, om hovedpersonen – i skikkelse af Aaron Taylor-Johnson fra Kick-Ass – lever eller dør. Dem, der bærer filmen, er en god Ken Watanabe og Godzilla selv. De voldsomme special effects er meget lækre og imponerende, og Godzillas ødelæggelse af Las Vegas og San Francisco er filmens popcorn-højdepunkter. Men der er for lidt af det, og filmen er unødvendigt lang. Fire stjerner.

Hvis du har en subwoofer af en vis størrelse, er det ikke en dårlig idé at advare naboerne, før du sætter Godzilla på. Og måske også tjekke, om husforsikringen dækker skader på fundamentet som resultat af filmkiggeri, for her får bassen virkelig rørt sig! Når det forvoksede firben tramper rundt og knuser byer, ryster det herligt i hele huset.

Alligevel oplever vi faktisk surround-sporet (dts-MA 7.1) som balanceret, ligesom billedkvaliteten er rigtig god, mens 3D-versionen plages af lidt crosstalk. Ekstramaterialet består af flere minidokumentarer, bl.a. om et cover-up af den “virkelige” Godzilla.