Anmeldelse: Helikopterkuppet

I begyndelsen af 2000’erne blev Skandinavien ramt af en langvarig bølge af røverier. Langt mere brutale end tidligere og med betydeligt større udbytte.

Her i landet gik det blandt andet ud over Værdicentralen i Brøndby der blev brutalt røvet for 70 millioner kroner! 14 røvere blev efterfølgende fængslet, men kun 4 mio. kr. af udbyttet blev fundet. Tidligere i år udkom filmen om kuppet – De lydløse.

Også i Norge og Sverige gik det vildt for sig. I Norge fandt det største røveri i moderne norsk kriminalhistorie sted i 2004. En bande hårdkogte kriminelle brød ind hos Norsk Kontantservice i Stavanger og slap af sted med et udbytte på 58 millioner norske kroner.

Røveriet endte dramatisk med det tragiske mord på en politibetjent og blev efterfølgende filmet (Nokas, 2010). Røverne blev fanget og dømt, men udbyttet blev aldrig fundet.

I efteråret 2009 var turen kommet til Sverige. Her lod en broget flok kriminelle med oprindelse på Balkan sig inspirere af Ocean’s Eleven og Heat og røvede G4S’ lokaler i Västberga, syd for det centrale Stockholm.

De brød ikke ind i hvælvingen i stueetagen, men kom ind via taget og brugte en helikopter (!) som transportmiddel. Udbyttet blev i alt 39 millioner svenske kroner. Røverne blev fanget og dømt, men udbyttet blev aldrig fundet. Nu har Netflix lavet en miniserie om det spektakulære røveri.

 

Sveriges kriminelle underverden

Den svensk-chilenske instruktør Daniél Espinosa har også tidligere taget fat på den svenske underverden. I 2010 udgav han filmversionen af Jens Lapidus’ Snabba Cash (en film, der blev udgivet som Netflix-serie i 2021). Nu har han slået sig sammen med serieskaber og manuskriptforfatter Ronnie Sandahl.

I Helikopterkuppet (The Helicopter Heist) følger vi barndomsvennerne Rami (Mahmut Suvakci) og Michel (Ardalan Esmaili, Kodenavn: Annika). Begge voksede op og bor stadig i forstæderne uden for Stockholm – og begge har mange års røveri og lange fængselsophold bag sig.

Men i modsætning til Michel har Rami taget kontrol over sit liv og lagt sin kriminelle karriere på hylden. Med et job på en fastfoodrestaurant og en kone (Johanna Hedberg) og to små børn derhjemme leder han nu efter andre (lovlige) måder at forsørge sin familie på.

Da en lettere absurd investering i rejeimport (!) går i vasken, står han pludselig med en milliongæld og kreditorer, der er villige til at sprætte maven op på både kone og børn. Så da Michel tilbyder ham et sidste stort job, er han ikke særlig svær at overtale.

Med forbryderkongen Zoran (Dejan Milacic) som mellemmand planlægger de et højt profileret røveri af Q4S’ tællecenter. Næsten rørende naive er de overbeviste om, at det vil gå glat, og at det enorme udbytte vil løse alle deres fremtidige økonomiske bekymringer…

Menneskeligt drama

Baseret på en sand historie er resultatet af kuppet kendt før seriens start, men det er det mellemmenneskelige drama, der er kernen i Helikopterkuppet.

Baseret på Jonas Bonniers roman følger vi det intime drama på tæt hold, mens Rami febrilsk forsøger at jonglere med gamle bøllevenner, en fucked up økonomi, hadefulde svigerforældre og sin families forventninger om en ubekymret forstadstilværelse.

Suvakci er strålende som den desperate familiefar, der med de bedste intentioner forsøger at få sit liv tilbage på sporet og skabe harmoni i sit hjem. Hans store, brune, desperate dådyrøjne og udtryksfulde ansigt udstråler empati og varme, men også forvirring og bundløs håbløshed.

Han er fanget i et beskidt spil, som han ikke kan komme ud af, og lader sig manipulere til et ”sidste” kup. Når det er sagt, er han, selv om han er et lille barn, stadig en adrenalinjunkie, som virkelig får et kick ud af at have politiet med hylende sirener i hælene.

Michel har et langt mere kynisk og beregnende kriminelt sind. Han er iskold, altid rolig og viser stort set ingen følelser – bortset fra, at han en gang imellem blotter sig for sin danske kæreste. En kvindelig bekendt, som han dog har ”erhvervet” for at få insideinformation fra tællecentret.

Zoran er den arketypiske mafiaboss, der trækker i alle trådene og udnytter sin store bekendtskabskreds og sit netværk af skurke. Pengene kanaliseres ind i hans mange selskaber og kommer hvidvaskede ud.

Med politiet på hjul

Det er ikke kun banditternes transportmidler og det store udbytte, der får røveriet til at skille sig ud i mængden, næsten endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at politiet i god tid kendte til røveriplanerne og var på udkig efter Balkan-banden.

Seriens Vincent Hanna (Al Pacinos karakter i Heat) er den utrættelige retfærdighedssøgende politiefterforsker Leoni (Iskra Kostic). Efter en noget brutal anholdelse i forbindelse med en grim sædelighedssag er hun nu på kant med betjentene, men da hun taler sproget flydende, får hun alligevel en ledende rolle i røveriefterforskningen.

Vi får en underholdende katten-efter-musen-leg mellem røverne og politiet, men alt i alt breder Sandahl og Espinosa den og baggrundshistorierne lidt for tyndt og kedeligt ud.

De har valgt at bruge for meget tid på selve røveriforberedelserne, og det gør, at dramaturgien til sidst halter og bliver lidt stillestående. Med en spilletid på lidt over seks timer ville det have været nemt at skære mellem 45 minutter og en time og stramme plottet op.

Når vi endelig kommer til selve røveriet, får vi serveret fremragende spænding med et højt adrenalinniveau, en stærk puls og veludførte actionscener.

Helikopterkuppet er en solid krimiserie, der handler om et usædvanligt røveri, og som (ironisk nok) formår at få os, der sidder hjemme i sofaen, til at holde med skurkene. Dygtige skuespillere, klipning, fotografering og musiknumre hæver kvaliteten et godt stykke over gennemsnittet og trækker os ind i historien – hvor det er Ramis personlige drama, der engagerer. 4 anbefalede stjerner.

Anmeldelsen er baseret på alle otte afsnit. Miniserien har premiere på Netflix den 22. november.