: Hercules 3D

Hercules forsøges solgt som en storfilm, men det er den ikke! Mellem de store, computeranimerede kampscener, svulmende muskler og special effects syder projektet af fejl og mangler. Det største problem er dog plottet. De første to minutter får vi en hurtig gennemgang af Hercules’ mange utrolige og fascinerende heltegerninger, mens resten af filmen vælger at fokusere på en række kampe, han udfører som lejesoldat for kongen af Thrakien (Hurt). Ud over at det bare er trist at se karakterskuespilleren Jon Hurt i filmen, har vi problemer med både historien og personerne.

Hercules (Johnson) fremstilles som en lidt snusket småkriminel, der omgiver sig med en flok temmelig tvivlsomme kamphaner (og en kamphøne), der er til salg for højestbydende. De letkøbte, letbenede replikker falder tæt, mens Dwayne Johnson slæber rundt på en gigantisk kølle, der svinges rundt, som om den vejede 200 gram og var lavet af polystyren. Mystisk. Det giver filmen et umiskendeligt B-films-præg.

Trods triste replikker gør “The Rock” en anstændig figur som slagsbror og halvgud; endda med et strejf af følelser. Mere overraskende er det, at en film med så stort et budget indimellem byder på overraskende dårlige special effects. Desuden kæmper filmen med, hvilken genre og aldersgruppe den skal læne sig op ad. Den lejlighedsvis ekstreme og eksplicitte vold giver indtryk af, at filmen er henvendt til et voksent publikum, mens mange af replikkerne tydeligvis er møntet på et meget ungt – eller infantilt – publikum.

Vi skandinaver kan dog glæde os over, at norske Ingrid Bolsø Berdal i rollen som den hårdtslående Atalanta er filmens store lyspunkt. Her anes konturerne af en ny Sigourney Weaver! Og apropos kampscener, så leverer filmen – stort set – varen på dette punkt, men i længden bliver det dog for meget af det gode og for ensformigt.

I bund og grund er Hercules en solid B-film, der forsøger at sælge sig som noget meget større, end den er. Helt okay underholdning til at slå halvanden time ihjel (!) med, men heller ikke mere. Tre triste stjerner tildeles en ualmindelig helt i en lidt for almindelig film.

Lyden er undertiden hul og med skingrende diskant. Billedkvaliteten er acceptabel, men grovkornet og med indslag af for meget magenta samt for mørk i 3D. Bonusmaterialet byder på en del gode minidokumentarer (sammenlagt ca. 47 minutter), kommentarspor og nogle udeladte scener.