Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Homeland, 3. sæson

Blu-ray anmeldelse

Tredje sæson af drama/thriller-serien om CIA’s fremmeste mænd (og kvinde), der gør deres bedste for at stoppe muslimske terrorister, og marinesoldaten, der har vendt sig mod sit eget land, starter trægt og usikkert.

Publiceret 21/12/2014 - 14:50
Homeland, 3. sæson
Tor Aavatsmark

Den bipolare senioranalytiker i CIA Carrie Mathison (Danes) er tilsyneladende komplet forvirret, efter at efterretningstjenestens hovedkvarter blev bombet sønder og sammen hen mod slutningen af anden sæson. Hun hjalp den hovedmistænkte, den tidligere marinesoldat Nicholas Brody (Lewis), med at flygte over grænsen til Canada. Nu er hun stoppet med sin medicin, øjensynligt for at skærpe sine sanser, og truer med at afsløre topklassificerede hemmeligheder.

 

https://www.youtube.com/watch?v=WrAcol3XFds

 

Carries usandsynlige karriere, og det at hun slipper af sted med alle former for lydighedsnægtelse og egenrådighed trods klare ordrer fra højeste niveau, har hele tiden været seriens akilleshæl. I tredje sæson strækkes dette koncept indimellem til det parodiske.

Desuden varer det meget længe, før sæsonen kommer i gang; den står i stampe og har alt for meget fokus på hjemlige konflikter (såsom Brodys datters psykiske problemer). Samtidig er Kongressen, med senator Andrew Lockhart i spidsen, på jagt efter syndebukke i CIA. Carries tidligere chef Saul (strålende spillet af Mandy Patinkin) står støt som en klippe og er seriens mest fascinerende og interessante person.

Fra og med fjerde episode er serien tilbage på sporet, og forholdet til Iran er i fokus. Klassisk kontraspionage med skjulte dagsordener og hemmelige spil driver serien fremad, og tempoet stiger gennem hele sæsonen. I store dele af tredje sæson er Brody kun et sidespor, da han kommer i problemer i udlandet, men deres veje skal krydses igen.

En solid thriller, men lidt for mange svagheder og usandsynligheder – lidt for ofte tror vi hverken på plottet eller folks handlinger. Fire svage stjerner.

Billedkvaliteten er strålende skarp med flot kontrast og naturlige farver. Lydsporet (dts-MA 5.1) imponerer i sin detaljerigdom, men mangler lidt punch. Bonusmaterialet giver os et interessant kommentarspor, nogle udeladte scener samt to minidokumentarer.

Homeland,-sesong-3_2 Homeland,-sesong-3_3 Homeland,-sesong-3_4 Homeland,-sesong-3_5 Homeland,-sesong-3_6 Homeland,-sesong-3_7 Homeland,-sesong-3_8 Homeland,-sesong-3_9 Homeland,-sesong-3_10
<
>
Karakter
Homeland, 3. sæson

Fakta:

  • Release: 24. september 2014
  • Instruktør: Clark Johnson m.fl.
  • Medvirkende: Claire Danes, Mandy Patinkin, Damian Lewis, Tracy Letts, F. Murray Abraham, Morgan Saylor, David Marciano
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 10:16 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top