Anmeldelse: Homeland, 5. sæson

Gennem fire sæsoner har vi fulgt den neurotiske og bipolare, men meget effektive CIA-agent Carrie Mathison (Danes) på jagt efter fjender af USA, både indenlands og udenlands. Efter en temmelig svag tredje sæson sad fjerde sæson lige i øjet, idet vi drog til Pakistan med dronebombning, skumle terrorister og et korrupt, uforudsigeligt efterretningsvæsen.

I femte sæson har den trætte og desillusionerede småbarnsmor sagt sit job i CIA op og arbejder nu som sikkerhedschef for den tyske mangemillionær og filantrop Otto Düring (Koch) i Berlin. Hans fond beskæftiger sig bl.a. med nødhjælp, hvilket bringer dem til stormens øje i Libanon, til en flygtningelejr, der er ved at flyde over af syriske flygtninge. Og selvfølgelig indhentes hun af fortiden, men hvem er det, der ønsker hende død?

Samtidig har hackere i Berlin ved et tilfælde fået fat i en række dokumenter, der afslører ulovlig CIA-overvågning af tyske borgere med den tyske efterretningstjenestes vidende, og så ruller skandalen. Mens alt dette sker, eksploderer flygtningestrømmen ind i Europa, og Peter Quinn (Friend) er blevet en iskold dræbermaskine, der henretter terroristrekrutter på samlebånd, mens Saul (Patinkin) arbejder på at vælte Bashar al-Assad.

Her er det med andre ord helt dagsaktuelle politiske begivenheder, der danner det gennemgående bagtæppe, og sæsonen er den mest realistiske og “nedtonede” i serien hidtil – hvilket klæder den gevaldigt. Også Carrie er mindre hysterisk, idet hun har fået sin sygdom under kontrol ved hjælp af medicin, men det virker lidt søgt, at hun holder op med at tage pillerne for at “skærpe alle sanser”, da hun angribes af både terrorister og CIA.

Alt i alt en virkelig spændende thriller-serie, skræmmende aktuel og med godt skuespil, et troværdigt plot og interessante personer. Fem stjerner. (Anmeldelsen er baseret på de første fem episoder ud af 12).