TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Anmeldelse: Homeland, 6. sæson

Hjemkomst uden nerve

Carrie vender hjem til et USA i politisk kaos, men det, vi får serveret, er søgte konspirationsteorier og en handling uden nerve.

Af / 01/08/2017 - 23:43
Homeland, 6. sæson
Tor Aavatsmark

Enhver tv-series gordiske knude er, hvordan man konstant fornyer serien, så man ikke træder vande og går rundt om den samme grød sæson efter sæson.

Homeland har kæmpet med at finde formen, efter at Brody blev afsløret, og bød på en temmelig intetsigende tredje sæson. Derefter tog de hårdt fat og flyttede terrorkonceptet – og Carrie – uden for USA, nærmere bestemt til Pakistan, hvilket gav en nervepirrende fjerde sæson. Femte sæson, hensat til Berlin, var så dagsaktuel og virkelighedsnær, at det var som at se nyheder i tv.

Nu er de så vendt hjem igen – og resultatet skuffer! Hvis vi ser bort fra det utroværdige i, at en bipolar, ustabil person som Carrie Mathison (Danes) er blevet sikkerhedsgodkendt på højeste niveau og nyder den tillid, hun gør i CIA, har Homeland været en rimelig realistisk serie. I sjette sæson forsøger man at forblive dagsaktuel ved at omfavne den betændte politiske situation, der præger dagens splittede USA.

2016-valgkampen er netop overstået, og den kvindelige – her ramte de ligesom os andre ved siden af – præsident in spe, Elizabeth Keane (Marvel), er ved at stable sin nye administration på benene. Men folk højt på strå inden for efterretningsvæsnet er overbevist om, at hun bliver en svag og eftergivende præsident, som vil underminere CIA og NSA i stedet for at sikre USA’s grænser.

Det hadefulde politiske klima i USA eksemplificeres ved tv-værten Brett O’Keefe (Weber), en højreradikal, der taler lige fra leveren og hader alle, som ikke er republikanere. Han har en stor tilhængerskare og bruger sin position til at opildne masserne, samtidig med at han har et netværk, der arbejder aktivt på de sociale medier og spreder fake news. Så langt, så godt – men det hele bliver efterhånden patetisk overdrevet og søgt.

Annonce

Den sindige Saul Berenson (en glimrende Mandy Patinkin) trækker paralleller til USA’s indblanding i kup i den tredje verden og vil have os til at tro, at noget lignende kan ske i USA anno 2017.

Hvis vi (også) lader det passere, står vi stadig tilbage med en sæson, der er påfaldende blottet for spændingskurve. Usædvanlig meget tid går med snak og intetsigende begivenheder. Hvad er der blevet af den sitrende spænding? Nej, vi uddeler kun tre forarmede stjerner til dette søgte forsøg på at peppe serien op med dagsaktuel politik.

Blu-ray-udgivelsen har imponerende teknisk kvalitet med et knivskarpt billede samt et heftig og flot mikset surround-spor. Intet bonusmateriale.

picture1
<
>
(Foto: Fox Paramount)

Karakter
Homeland, 6. sæson

Fakta:

Blu-ray
Release:
29. juni 2017
Instruktion: Lesli Linka Glatter m.fl.
Med: Claire Danes, Mandy Patinkin, Rupert Friend, F. Murray Abraham, Elizabeth Marvel, J. Mallory McCree, Jake Weber
Genre: Thriller
Land: USA
År: 2017
Tid: 10:00 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *