annonce
annonce

anmeldelse: House of Cards, 6. sæson

Drama
House of Cards, 6. sæson

Feministerne indtager D.C.

6. sæson af House of Cards er desværre en ret kedelig affære og én lang undskyldning til #MeToo-bevægelsen.

Vi kender alle baggrunden for, at Kevin Spacey blev fyret fra hovedrollen som den manipulerende, kyniske djævel Francis Underwood i House of Cards – han var kort sagt lidt for glad for at klappe unge fyre i måsen. Om den offentlige “henrettelse” af Spacey var rigtig eller ej, skal vi lade ligge, men at fraværet af hans karakter er et stort savn i 6. sæson, er hævet over enhver tvivl.

Vi bliver hurtigt klar over, hvad den røde tråd i sæsonen er: Der skal klart og tydeligt slås ned på enhver form for seksuel chikane, mens det fremhæves, hvor meget og hvor længe kvinder er blevet holdt nede af mænd. Som Claire siger det ligeud: “The reign of the middle-aged white man is over.”

I og for sig okay, så længe de formår at holde underholdningsværdien oppe med de beskidte spil, der præger livet i den politiske top. Men nej, Claire Underwood er ikke nogen kopi af Francis. Hun er faktisk ikke engang en kopi af sit tidligere jeg, men fremstår mere som en kvinde med en idealistisk agenda, nemlig at knuse glasloftet – om end det er en agenda, som hun stadig er villig til at gå over lig for at forsvare.

Personerne og handlingen virker ikke særlig troværdige, og vi har det især svært med Diane Lane og Greg Kinnear som det stenrige søskendepar the Shepherds. Deres konflikter med Claire virker konstruerede og kunstige. Kinnear er den mandschauvinistiske, Trump-agtige mogul, der er vant til at få det, som han vil have det, og vil sætte “ kvindemennesket” i Det Hvide Hus på plads.

Den tidligere spindoktor og helt igennem usympatiske Mark Usher (Scott) er nu steget i graderne til vicepræsident og spiller åbenlyst på “fjendens” hold, uden at det lader til at genere Claire nævneværdigt. Hun fremstår i det hele taget usædvanlig svag og naiv i begyndelsen af sæsonen, der starter trægt og ret kedeligt. Først da den evigt loyale Doug Stamper (Kelly) træder ind i manegen igen, kommer der lidt fart over feltet – men det er lige lovlig sent.

<
>
(Foto: Netflix)

Vi kan konkludere, at et godt manuskript desværre er blevet ofret på den politiske korrektheds alter, idet det hele kan koges ned til ét eneste langt mea culpa fra producenterne. Tre svage stjerner. (Anmeldelsen er baseret på de første fem af otte episoder).

Hele 6. sæson kan streames fra den 2. november.

(Foto: Netflix)

FAKTA

  • Netflix
  • Release: 2. november 2018
  • Instruktion: Alik Sakharov, Robin Wright
  • Med: Robin Wright, Michael Kelly, Campbell Scott, Diane Lane, Greg Kinnear, Lars ­Mikkelsen, Boris McGiver
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2018
  • Tid: 7:20 timer

Har du noe å tilføye?

Velkommen til Lyd & Bildes diskusjonsforum. Vi vil gjerne vite hva du mener. Hold deg til temaet og vær saklig, så slipper vi å slette eller moderere innlegg. Andre spørsmål eller synspunkter rettes til redaksjon@lydogbilde.no.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-