annonce

Hundredefodsrejse

Blu-ray anmeldelse

Med kvalitet i alle led af produktionen burde alt være linet op til en god filmatisering af denne farverige roman. Desværre er resultatet opsigtsvækkende svagt.

Hundredefodsrejsen fortæller historien om en indisk familie med en lang tradition for madlavning, som bliver fordrevet fra deres hjemland. De åbner med tiden en restaurant i en lille fransk landsby, hvor de straks kommer på kant med den fine Michelin-restaurant, der ligger på den anden side af gaden.

Filmen er produceret af Steven Spielberg og Oprah Winfrey, instrueret af Lasse Hallström og har manuskript af Oscar-nominerede Steven Knight (Dirty Pretty Things, Locke). Det er nok sidstnævnte led, der har svigtet mest i denne produktion. Filmfortællingen er dårligt struktureret, og adaptionen af Richard C. Morais’ roman virker mislykket. Historien skrider jævnt (og forudsigeligt) fremad, men rammer helt ved siden af de følelsesmæssige højdepunkter og har flere mærkelige prioriteringer og drejninger undervejs.

Det samlede resultat må svenske Lasse Hallström tage ansvaret for, selv om han har gjort et godt stykke arbejde med skuespillerne, hvor bl.a. Helen Mirren yder en god indsats. Det hjælper desværre ikke. Hundredefodsrejsen er en statisk og fantasiløs affære uden nerve. Tre lunkne stjerner.

Filmen er heller ikke teknisk imponerende på Blu-ray. Lydsporet er ganske vist rigtig godt, men billedet er alt for mørkt og tungt til produktionen, og der er ikke noget ekstramateriale.

En-trettimeters-reise_5-990x505-990x505 En-trettimeters-reise_4-990x505-990x505 En-trettimeters-reise_3-990x505-990x505 En-trettimeters-reise_2-990x505-990x505 En-trettimeters-reise_1-990x505-990x505
<
>
  • Release: 12. januar 2015
  • Instruktion: Lasse Hallström
  • Med: Helen Mirren, Om Puri, Manish Dayal, Charlotte Le Bon, Amit Shah, Dillon Mitra
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 02:02 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
annonce

Læs også

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.

Adrenalinjunkier

De to muskelmænd fra Fast & Furious-serien har fået deres eget spinoff, uden at vi hæver champagneglasset af den grund.