Anmeldelse: Hunters, 1. sæson

Amazon Prime er ikke så udbredt som streaming-tjeneste i Skandinavien på trods af stærke serier som The Man in the High Castle, Goliath, The Marvelous Mrs. Maisel, The Boys, Jack Ryan og Carnival Row. Hvis du stadig lurepasser og er usikker på, om du skal abonnere på endnu en streaming-tjeneste, så er der ikke så meget at være i tvivl om længere: Hunters SKAL bare ses!

1970’er-dekadence

Hunters har en både seriøs og dyster baggrund med krigsforbrydere fra Hitler-Tyskland, der gemmer sig i USA, men det hele er elegant pakket ind i superheltemetaforer, tegneserievold og farvestrålende 1970’er-dekadence.

Smagløst og spekulativt? Tjah… Underholdende? Helt sikkert!

Vi befinder os i New York i 1977. Peanut-farmeren Jimmy Carter er netop blevet præsident, og i sin inderkreds har han en af topfolkene fra Adolf Hitlers hof, Biff Simpson (en herligt outreret Dylan Baker).

Det er velkendt, at mange topnazister flygtede til Sydamerika, især Brasilien; mindre kendt er det, at mange kom til i USA, nogle af dem endda med statens viden og velvilje. Ligesom under Manhattan-projektet så amerikanerne nytten i de nazistiske forskerhjerner.

Serieskaber og manuskriptforfatter David Weil har uhæmmet ladet sig inspirere af Quentin Tarantino i både form og stil (ikke mindst Inglourious Basterds) og giver os en fest af en absurd nazijagt. 1970’erne er genskabt ned til mindste detalje – og stærkt overdrevet. Farverige blomstrede tapeter dominerer, akkompagneret af langhårede væg-til-væg-tæpper og passende diskorytmer. Tidskoloritten er kort og godt herlig.

De frække og løsslupne dialoger sidder lige i øret, og vores venner lirer den ene kvikke bemærkning af efter den anden, som bidrager til at ufarliggøre deres mørke handlinger. Vil serien krænke nogen? Helt sikkert!

Hemmeligt netværk

Hvis myndighederne (tilsyneladende) ikke tager sig af hverken drab på jøder eller af nazister undercover, så er der et velorganiseret og -finansieret netværk, der gør netop dét.

Anført af den “Bruce Wayne-rige” filantrop Meyer Offerman (Pacino) jager den brogede flok utrætteligt skjulte nazister. Når fortiden indhenter dem, er der ingen nåde. Hævnerne læser anklagerne op og lader den “tiltalte” komme til orde, før vedkommende bliver tortureret til døde eller på anden vis lider en brutal død.

Efter mordet på en af nazijægerne kommer hendes barnebarn Jonah (Logan “Percy Jackson” Lerman) ind i denne ukendte verden, uforberedt, skræmt og tøvende.

Jonah er den eneste, der stiller kritiske og moralske spørgsmål om jægernes rolle som både politi, anklagere og dommere. Men den karismatiske Meyer overbeviser ham om, at det i den grad er, hvad de nazistiske sataner har fortjent; jægernes job er at sikre en form for oprejsning for de seks millioner jøder, der blev dræbt under nazisterne, og – ikke mindst – hævn! Vil serien krænke nogen? Helt sikkert!

Superhelte

Hunters er krydret med referencer til superhelte, som da også er Jonas store lidenskab; han arbejder i en tegneseriebutik og ved alt om Batman, Superman og deres ærkeskurke.

Den farverige og særdeles umage bande nazijægere har klare særpræg, der minder om selvtægtsmændene og -kvinderne i HBO-serien Watchmen. En herlig, blakket flok ægte mennesker, som har masser af svagheder, men som brænder for det, de tror på. Når de så går i aktion, har de skyklapper på.

Hollywoods A-hold

Den tid, hvor Hollywoods A-hold af skuespillere skyede TV-serier som pesten, er definitivt forbi. I dag er det ofte streaming-giganterne, der har de mest innovative og “kunstneriske” film og serier, og derfor kan vælge og vrage mellem førende skuespillere.

Hunters er legenden Al Pacinos første TV-serie, og han gør en glimrende figur som den komplekse, men kompromisløse Offerman. Med sig (eller rettere mod sig) har han en strålende Dylan Baker som kynisk toppolitiker og notorisk nazist.

Som nytilkommen i naziorganisationen møder vi den stærkt “troende”, særdeles ariske Travis Lech. Greg Austin er formidabel som den helt igennem uspiselige nynazist med hans tro på “survival of the fittest” og den ariske races overlegenhed, og har en lunefuld spillestil, der på mange måder minder om en ung Brad Pitt. En scene på et fly, hvor han fortæller, hvad han mener om svagelige børn, der lider af astma og andre “modesygdomme”, er ubetalelig.

I toppen af nazihierarkiet sidder selveste Lena Olin og styrer sine flittige og lydige nazister som en anden myredronning. Olin er prikken over i’et i et næsten perfekt cast. Også Logan Lerman som hovedpersonen Jonah, der også er lederskikkelsen i en lidt nørdet, Stranger Things-agtig vennegruppe, slipper fint fra det.

Moralsk forkasteligt?

Men kan man virkelig lave outreret underholdning baseret på jødeforfølgelserne?

Ingen vil beskylde Hunters for at være subtil, nuanceret eller se sagen fra to sider. Her er nazisterne uden undtagelse nærmest inkarnationer af Beelzebub, mens jøderne er blevet undertrykt og har lidt op gennem verdenshistorien.

Bortset fra nogle spirende moralske kvaler hos Jonah er Hunters fri for moralske dilemmaer og tvivl, men det er heller ikke seriens mission. For at understrege nazistenes uhyrlige forbrydelser får vi løbende flashbacks til koncentrationslejrene under naziregimet. Og om ikke andet kan serien måske holde den grusomme historie i live for den opvoksende YouTube-generation.

Hunters er original, sprælsk, absurd, teknisk gennemført, stærkt vanedannende og ikke mindst forbandet underholdende, og skuespillerne leverer over evne. Nogle af episoderne ville have haft godt af en runde mere i klipperummet, og indimellem trædes der unødvendigt vande, men det er småting.

En af årets bedste serier kan ses på Amazon Prime – fem soleklare stjerner (anmeldelsen er baseret på de første fem ud af ti episoder). Og for en sikkerheds skyld tager vi den lige igen: Vil serien krænke nogen? Helt sikkert!

Hele 1. sæson af Hunters kan streames fra Amazon Prime nu.