Anmeldelse: I skoven, 1. sæson

Spørg dig selv, hvornår du sidst har set en polsk film eller TV-serie. Er det længe siden? Det er du helt sikkert ikke ene om. Men I skoven har potentiale til at ændre denne trend.

I den varme sommer 1994 befinder en gruppe unge i de sene teenageår sig på en sommerlejr ude i de store polske skove. Stemningen er god, hormonerne raser, og jalousien kommer op til overfladen, idet der flirtes til alle sider.

Den ungdommelige sommeridyl får dog en brat og brutal afslutning, da fire af lejrdeltagerne forsvinder i den store skov med et hysterisk skrig. To af dem bliver fundet dræbt og ilde tilredt, mens de andre to er som sunket i jorden.

 

25 år senere møder vi en af lejrdeltagerne, Pawel Kopinski (Damiecki), igen. Pawel er nu statsadvokat og enkemand, men leder stadig efter svar på, hvad der skete med hans søster den varme sommernat i 1994 – Kamila var en af de to, der aldrig blev fundet efter rædselsnatten.

I skoven er den amerikanske krimiforfatter Harlan Cobens andet projekt sammen med streaming-giganten Netflix. Alle hans bøger er centreret omkring hans hjemegn i New Jersey, USA, men fascinerende nok foregår begge Netflix-serier helt andre steder. The Stranger er hensat til England, mens I skoven foregår i Polen.

Vi tror faktisk ikke, at vi har set en eneste polsk film siden Krzysztof Kieslowskis gripende trilogi Blå, Hvid og Rød i de tidlige 1990’ere. Med vores medfødte anglo-amerikanske “skyklapper” er det meget muligt, at vi er gået glip af mange filmgodbidder – for W glebi lasu (som er originaltitlen) er virkelig er en kanongod krimi!

Historien er fængende, original, kompleks og spændende, og personerne er troværdige og naturlige. Coben har ofte en hang til lidt letkøbte løsninger på sine ikke alt for komplekse krimigåder, men det er ikke tilfældet med I skoven.

Fotograferingen ved Pawel Flis er enestående smuk, intim og en kunstfilm værdig. Han elsker at gå tæt på personerne, så vi nærmest kan se deres synder og lidelser – troværdige personer med dybde, menneskelige svagheder og yderst personlige hemmeligheder.

Den konstante skiften mellem 1994 og nutiden fungerer godt, og serien har en underliggende, vedvarende uhyggelig stemning, hvor man aner, at der er noget galt, men ikke helt kan sætte fingeren på, hvad det er.

Skuespillerne leverer solide præstationer. Ikke mindst Grzegorz Damiecki er glimrende som den ærgerrige og retfærdighedssøgende statsadvokat med sin egen, dybt personlige dagsorden.

I skoven er en serie, der vil fange dig så meget, at du binger den i løbet af en enkelt aften. Fem stjerner. Og se den for Guds skyld med de originale polske stemmer plus undertekster. At se en polsk serie halvdårligt dubbet til engelsk er en sørgelig affære.