Anmeldelse: I Know This Much is True (miniserie)

Da vi fik at vide, at Derek Cianfrance sad i instruktørstolen på I Know This Much is True, vakte det vores øjeblikkelige interesse. Instruktøren står bag fremragende dramaer som Blue Valentine, The Place Beyond the Pines og Lyset i havet. Med denne HBO-serie topper han sin relativt korte instruktørkarriere.

Lad det være sagt med det samme: Hvis du leder efter en serie til at muntre dig op, mens coronavirus hærger, er det nok ikke lige denne serie, vi vil anbefale.

 

Forbandet familie

Miniserien – der er baseret på en roman af samme navn af Wally Lamb – følger den italiensk-amerikanske familie Birdsey/Tempesta, fra de emigrerer til USA i 1920’erne, til de voksne børnebørns problematiske tilværelse i de tidlige 1990’ere.

De enæggede tvillinger Dominick (Ruffalo) og Thomas (også Ruffalo) har hængt sammen som ærtehalm, siden de var små. Udadtil er brødrene meget ens, den ene lidt mere kvabset og rundrygget end den anden, men indeni er de (tilsyneladende) meget forskellige.

Thomas har et plaget sind, diagnosticeres med paranoid skizofreni og går så vidt som til at skære sin ene hånd af; vistnok i protest mod Bushs krig i Irak og Kuwait og amerikansk krigsførelse rundt om i verden. Samtidig er han overbevist om, at han bliver forfulgt af staten, russerne og alverdens spioner; de har endda plantet sendere i hans hoved.

Da den småhidsige Dominick lærer sin morfars historie at kende via et manuskript, som han får af deres mor (Leo) på hendes dødsleje, bliver han nærmest overbevist om, at der hviler en forbandelse over familien.

Såret barndom

Drengene vokser op i den lille by Three Rivers, Connecticut, uden at vide, hvem deres far er. Moren er overdrevet omsorgsfuld og usikker, mens stedfaren Ray (Procaccino) er hidsig, voldelig og fast besluttet på at gøre de to tvillinger til “mænd” – om det så skal bankes ind i dem! Værst går det ud over Thomas.

Under opvæksten bliver Thomas mere og mere socialt dysfunktionel og tilsvarende mere afhængig af sin bror. Som Dominick siger som voksen, så føler han, at han har et anker rundt om foden, der konstant truer med at trække ham ned.

Efter en personlig tragedie ender Dominick med at blive skilt og mister samtidig interessen for sit arbejde som lærer. Han lever nu nærmest fra hånden og i munden som husmaler, mens det meste af fritiden går med at følge op på hans stadig mere udadreagerende tvillingebror. Som ender med at blive tvangsindlagt.

Skræmmende godt skuespil

For nylig så vi Paul Rudd i en dobbeltrolle som en almindelig mand og hans mere tjekkede alter ego i Living with Yourself. Uden sammenligning i øvrigt bruges samme teknik og special effects her, så vi kan se to gange Ruffalo på skærmen samtidig. Teknikken er fejlfri og imponerende, men det er Ruffalos fremragende skuespil, der blæser os af banen. Det vil overraske os, hvis han ikke får en Emmy til september.

Ruffalo er ikke lige så stor og stærk som sin berømte filmfigur The Hulk, men i I Know This Much is True er han næsten lige så sårbar, misforstået og vred. Han bliver nærmest revet i stykker af loyalitet og pligtfølelse over for sin tvillingebror, samtidig med at han inderligt ønsker, at han kunne leve et liv fri for alle de begrænsninger og udfordringer, som broren påfører ham. Fortvivlelsen er aldrig langt væk, og livsgnisten er nærmest fraværende.

Det er et dystert scenarie, Cianfrance præsenterer for os, og indimellem bliver det lige lovlig tragisk. Hvor meget tragedie kan ramme en enkelt familie? Men det virker aldrig søgt eller konstrueret, i høj grad takket være et sobert, nedtonet manuskript, troværdige dialoger og locations samt skuespilpræstationer, der rammer dig lige i hjertet.

It’s the song of the tired and the weary
Hard Times, hard times, come again no more
Many days you have lingered around my door
Oh hard times come again no more.

 

Ruffalo spiller de to forskellige brødre med en inderlighed, sårbarhed og lidenskab af en anden verden. Det er så stærkt, at man græder med ham og får lyst til at slås for ham. Det kammer aldrig over i kliché eller overspil, men balancerer det stærke mellemmenneskelige drama hårfint. Vi har ikke set ham bedre siden Zodiac (2007).

Det øvrige persongalleri er bundsolidt, og vi vil ikke mindst fremhæve Kathryn Hahn og Rosie O’Donnell, som begge bidrager til at nuancere Dominicks komplekse personlighed og sætte ham i et mere menneskeligt lys.

Desuden får vi stærke biroller af bl.a. Bruce Greenwood og Archie Panjabi samt Philip Ettinger som en troværdig teenageversion af tvillingerne. Det hele toppes af en fuldstændig outreret Juliette Lewis som oversætter fra helvede – ubetaleligt!

Dybt personligt

Det er en usædvanlig stærk historie, Cianfrance har på hånden (Ruffalo er i øvrigt producer på serien), men han lader det aldrig kamme over i påtaget socialpornografi.

Farvepaletten er holdt i udvaskede toner, vejret er konstant gråt og regntungt, og kameraføringen er nærgående og ekstremt personlig. Nærmest intimt påtrængende som i en dokumentarfilm dvæles der ved de forpinte ansigtsudtryk.

Cianfrance anvender en lidt “grumset” billedkvalitet, der passer til det årti, vi befinder os i, og klipningen er en fryd for øje og sjæl, hvor man aldrig (som i de fleste film og serier i dag) haster af sted, men tager sig tid til at lade dialogerne synke ind og dramaet udfolde sig i al sin tristhed.

Historien strækker sig over næsten 70 år og tackler skiftene fra 1920’erne med den diabolske stamfar via 1960’erne til “nutiden” i 1990’erne fint. Alt sammen i en provinsiel lilleby ikke så langt fra metropolen New York City.

Hvis vi skulle trække ned for noget, så var det seriens længde. Næsten seks en halv time er i overkanten i forhold til romanens begrænsede handling, og nogle af episoderne lider under manglende progression. Men det er småting i en ellers fejlfri produktion.

I Know This Much is True er afgjort en af årets bedste TV-serier. Bestemt ikke noget, man sætter sig i lænestolen med en bøtte popcorn og en sixpack øl for at se (hvis du har det behov, kan vi i stedet anbefale Extraction). Men hvis du leder efter en følelsesladet rejse af de sjældne, giver vi denne miniserie vores varmeste anbefalinger. Seks stjerner til Ruffalo & co.