: Indiana Jones: The Complete Adventures

Med Star Wars blev Harrison Ford verdenskendt, men det er og bliver professoren med den særegne interesse for arkæologi og fantastiske eventyr, der er blevet hans varemærkerolle. Med Steven Spielberg i instruktørstolen og George Lucas som producent har de lavet en eventyrserie, som evner at underholde og fascinere såvel den yngre som den ældre garde. Og Mr. Ford, med hans stenansigt og tørre replikker, er et fund til hovedrollen. Det er nu 31 år siden, Jagten på den forsvundne skat havde premiere.

Jagten på den forsvundne skat
Det her er den første, lavet i 1981, og det ses også på tempoet i action-scenerne, selv om det går rask for sig, også i forhold til dengang. Spielberg er for dreven til først at præsentere os for arkæologiprofessor Jones, som forelæser på universitetet. Nej, han starter i en sydamerikansk jungle, som dengang (og nu) tog pusten fra alle. Slemme indianere med pile, skumle, uventede fælder og modbydelige kryb af diverse slags står mellem ham og den gyldne skulptur, som han ikke får fat i.

Herefter møder vi professoren hjemme i USA, året er 1936, og nogen har opsnappet en melding om, at Hitler har sendt arkæologer til Cairo; de er på sporet af selveste Pagtens Ark. For Jones går turen via Nepal, hvor han samler sin ekskæreste op, som driver en bar og har en del af nøglen til mysteriet, og samtidig er store dele af den tyske hær på jagt efter Arken. Absolut helt usandsynligt drives historien fremad i nonstop-tempo. Men godtager man det, der bliver vist, så bliver det en underholdende aften. Hvis ikke er vrøvlet morsomt alligevel. Til slut tager guderne fuldstændig magten – også over Spielberg. Seks stjerner.

Indiana Jones og templets forbandelse
Samarbejdet mellem de to store legebørn Steven Spielberg og George Lucas om eventyrarkæologen Indiana Jones fortsatte altså her, og det var producent Lucas, der ifølge ekstramaterialet bestemte, at film nummer to skulle være mere dyster i tonen. Det burde han ikke have gjort.

Men det begynder muntert med en scene fra Shanghai, hvor Kate Capshaw synger “Anything Goes”. Det smælder fra et maskingevær, Indy bliver forgiftet, og hvide og sorte balloner falder til jorden. Men det er også filmens bedste del. Herefter falder Indiana, en lille dreng og sangerinden ned fra et fly over Indien. Fra en fattig landsby er der stjålet en hellig sten, og trekløveret sendes ud for at redde den og landsbyen. De ender i et slot besat af onde stammer, som bedriver menneskeofringer i stor stil, lægger børn på riste for at brænde dem over en vulkan og river deres hjerte ud. Uhyrlighederne øges i en grad, som vi ikke synes, der er nogen grund til at blive udsat for i noget, der skal forestille at være en familiefilm. I ekstramaterialet forsøger Lucas og Spielberg at undskylde, hvad de har gjort. Fire stjerner.

Indiana Jones og det sidste korstog
Mens handlingen i film nummer to foregår nogle år før historien om den forsvundne ark, er vi nu tilbage i førkrigstiden med Hitler-Tysklands hær som hovedmodstander. Målet for jagten er denne gang Den Hellige Gral – det bæger, som det siges, at Jesus drak af under den sidste nadver. Legenden fortæller, at den, som drikker af bægeret, får evigt liv.

Først og fremmest er det en film, hvor legen og humoren kommer ind i historien om Indiana Jones helt fra begyndelsen, idet vi møder River Phoenix som den unge Indy, der er besat af arkæologi. Da vi møder Indiana som voksen, får vi at vide, at han har en far, som også er arkæolog, og som er blevet bortført under jagten på Gralen.

På jagt efter far og gral ender Indy i Venedig, hvor tyskerne også leder efter spor, kort og dokumenter under en gammel kirke. Så går jagten videre til Østrig, hvor farmand (Connery) frigives. Fra da af præges filmen af et ubetaleligt samspil mellem den klodsede bibliotekar Connery og den uovervindelige superhelt Ford. Også manuskriptet har sine højdepunkter, f.eks. da Hitler skriver autograf i sin dagbog til Indiana. Her har man brugt fantasi over alt, og der sker ting hele vejen, med humor.

Alt er selvfølgelig usandsynlig overdrevet og fjollet, men gennemført morsomt og glitrende underholdende. Og selv om titlen lyder Det sidste korstog, så blev det jo ikke det sidste. Fem stjerner.

Indiana Jones og krystalkraniets kongerige
Konceptet Indiana Jones virker noget slidt denne gang, og ikke kun fordi Ford er blevet meget ældre, siden sidst vi så ham i rollen. Men alligevel, åbningen er morsom og giver håb om noget, der kunne blive bedre. Året er 1957, og vi er i Nevada, hvor hæren i hemmelighed prøvesprænger atombomber. Og Indy havner selvfølgelig i centrum …

Vi er midt i Den Kolde Krig med kommunistforfølgelse, og hovedfjenden er da også en sovjetisk hærafdeling med Cate Blanchett som uhyre farlig leder med et blankt sværd. Herefter går turen til Sydamerika, hvor hun kæmper for at få fat i et krystalkranie, som russerne mener tilfører mennesket uudtømmelig kundskab. Alt ender selvfølgelig i skræk og gru for den smukke russiske skurkinde.

I forrige film havde professor Jones følge af sin far, spillet af Sean Connery. Nu er faren død, og denne gang får Indy selskab af sin gamle kæreste og hendes voksne søn (LaBeouf), plus John Hurt som en professor, der er blevet gal af kraniets kraft. Men som personer er de ganske kedeligt karakteriseret af manuskriptforfatteren, selv om den unge mand er skabt som en slags Marlon Brando-kopi fra 50’erne.

Her er selvfølgelig også mange henvisninger og tale om arkæologiske spidsfindigheder af eventyrlig slags, masser af action gennem junglen og hele tiden ækle, truende kryb af forskellig art. Farerne lurer bag hver en busk, turen går ned ad vældige vandfald, indianere skyder med giftpile, og en hel tempelverden bevæger sig i alle sammenføjninger, bare man flytter en enkelt sten i muren. Underholdende og spændende hele vejen uden stop, men lejlighedsvis uoriginalt og efterhånden anmassende. Men bevares, lidt af et eventyr, sådan som det skal være fra Hollywoods største eventyrdrenge. Vi giver fire stjerner.

Længe har vi ventet på Indiana Jones’ indtræden i den blåstrålende verden, men nu er han kommet! Både lyd- og billedkvaliteten er meget tilfredsstillende; bortset fra et noget soft billede på Jagten på den forsvundne skat får de andre tre fuld score. Lydsporet (dts-HD) er detaljeret og saftigt. Også på bonusfronten er Spielberg og co. gået til den med bl.a. fyldige bag-om-filmen fra alle filmene (som er meget interessante!), minidokumentarer om alt fra effekter og stunts over kvinderne, locations og den ikoniske musik til venner og fjender, plus trailers og teasers. Det eneste, vi savner, er et kommentarspor fra Spielberg (noget han desværre aldrig laver).