: Infinitely Polar Bear

Der kan faktisk komme en rigtig feelgood-film ud af et alvorligt tema som bipolar lidelse og kampen for at holde sammen på familien.

 

I de åh så frigjorte 1960’ere falder den unge, ambitiøse Maggie (Saldana) pladask for den excentriske, sjove – og bipolare – Cam (Ruffalo). Snart har de to døtre, men familien bliver splittet ad, da faren få et større sammenbrud. Resten af filmen fokuserer på Cams vej tilbage til en “normal” tilværelse og alle de mærkværdige situationer, han skaber eller havner i.

Infinitely Polar Bear er baseret på en sand historie, og vi følger den lille families op- og nedture, alt sammen fortalt med meget kærlighed og varme, men også forløsende humor. Den debuterende Maya Forbes står for både manuskript og instruktion, og det er solidt håndværk, hun leverer. Ikke mindst skal hun have ros for et manuskript, der (okay, næsten) undgår at havne i klicheer og konstruerede tårepersende scener.

Al ære for at lykkes med den svære balancegang med at fremstille et så alvorligt emne med befriende humor. Men det, vi først og fremmest vil huske filmen for, er den stærke præstation af Mark Ruffalo; det klæder ham langt bedre at spille en frustreret, småforvirret og neurotisk, men også kærlig far end den rasende grønne Hulk.

Lidt for forudsigeligt til topkarakter, men fire solide stjerner deler vi med glæde ud til dette lille lysglimt i vintermørket.

Både lyd- (dts-MA 5.1) og billedkvalitet er meget tilfredsstillende. Bonusmateriale byder på nogle udeladte scener, kommentarspor, trailere og interviews.