Anmeldelse: Iron Man 3

Da våbenmilliardæren og playboyen Tony Stark trådte ud af en hule i ørkenen iført hjemmelavet rustning i Iron Man (2008), var en ny, über-cool superhelt født. Ikke med superkræfter, men – lidt ligesom Batman – en plaget mand med en fantastisk begavelse og tonsvis af penge, som ved hjælp af moderne teknologi forvandler sig til en superhelt og redder dagen (og damen). Og – i modsætning til Batman – altid med en hurtig replik og et glimt i øjet.

I toeren var der åbenbart nogen, der havde misforstået konceptet. Den tørre sarkasme var stærkt nedtonet, og superskurken (Mickey Rourke) var en overkarikeret bad-guy uden substans. Halvdelen af ​​filmen lignede en langtrukken kampscene taget ud af Transformers-filmene. Men nu, mine damer og herrer – med Iron Man 3 – er vi glade for at kunne meddele, at Tony Stark er tilbage for fuld kraft!

Vores antihelt har slået sig til ro med sit livs kærlighed, den tidligere sekretær og nu CEO Pepper Potts (Paltrow), men hverdagen er ikke fryd og gammen – vores ven lider af søvnløshed og tilbagevendende angstanfald efter sine vilde eventyr i The Avengers. Oven i det hele dukker et spøgelse fra fortiden op og gør helvede hedt for ham. Guy Pearce er den forsmåede videnskabsmand, der 14 år tidligere blev afvist af Stark og nu er ude efter noget, der ligner verdensherredømmet.

Det er efterhånden sjældent, vi lader os imponere af special effects, og ofte står de bare i vejen for god historiefortælling, men i Iron Man 3 bliver vi overvældet af dem! Filmen er spækket med visionære og neglebidende effekter, der sender dig helt ud på kanten af ​​stolen i spænding og forbløffelse. Ikke mindst den scene, der fører til, at Starks hus får brug for en kærlig hånd, er fantastisk koreograferet, filmet og gennemført. Og da Air Force One får problemer med luft i kabinen, kommer der en så vanvittig og adrenalinfyldt actionscene, at vi sidder og hopper i sofaen, så ølglasset skummer over. En fantastisk actiondans med herlig 3D-dybde og nok ideer til tre mainstream-film. En humor- og action-cocktail, som vi ikke mindst kan takke Shane Black for med hans bidrag på manuskript- og instruktionssiden; noget han viste næse for med den sorte komedie Kiss Kiss Bang Bang (2005).

Plottet er langt mere intelligent end i toeren og har til og med et par gode og overraskende drejninger. Samtidig med den spektakulære action lykkes det filmen at være moderne og aktuel – dog lidt for karikeret. Og de julede omgivelser giver os associationer til John McClanes velmagtsdage. Men det er de fyldige roller, den løsslupne humor, den bidende sarkasme og det gode skuespil fra Downey Jr., Paltrow og Kingsley, der giver os substantielle pusterum mellem alle actionscenerne. Stark er igen tørt vittig, og birollerne er også gode, såsom drengen, der hjælper ham på fode igen. Guy Pearce er desværre en overdrevet karikeret nørd, og hans masterplan for diffus, men Ben Kingsley er herligt absurd. Selv den vævre Pepper får denne gang – i den politiske korrektheds navn – lov til at sparke røv.

Imellem angstanfaldene får vi en ny og sårbar Stark at se, og han må i lange perioder klare sig uden sin rustning, mens han funderer over sit liv. Således bliver treeren på mange måder et – yderst velkomment – reboot af franchisen.

Hvis det er sådan, vi skal se Iron Man fremover, så ønsker vi os utallige efterfølgere (hvilket slutningen dog kan tyde på, at vi ikke får). Men én ting er sikkert: Der skal noget til for at toppe actionscenerne fra denne film. Vi strækker os til hele seks stjerner for en nærmest komplet actionfilm!

Denne film skal ses i 3D! Og, må vi tilføje, på en stor skærm. Der er så mange lækre detaljer i det barberbladsskarpe billede, at man får lyst til at trykke på pauseknappen igen og igen. 3D giver billedet en vanvittig dybde og skaber uovertrufne 3D-effekter, når vraggods flyver gennem rummet efter en eksplosion. Det virkelig seje og perfekt detaljerede surround-spor (dts-MA 7.1) giver os fuld tryk på bassen, mens dialogerne aldrig drukner. På bonusfronten får vi udeladte og forlængede scener, kommentarspor, kortfilm, bloopers, fokus på angrebet på Air Force One og en fascinerende dokumentar, Iron Man 3 Unmasked.