Anmeldelse: Journal 64

Den fjerde film om det københavnske politis “cold case”-gruppe, Afdeling Q – baseret på Jussi Adler-Olsens storsælgende kriminalromaner – holder fortsat solid kvalitet, ikke mindst takket være det umage, men charmerende makkerpar Mørck (Lie Kaas) og Assad (Fares).

En grufuld opdagelse med tre ilde tilredte og mumificerede lig afdækkes i en lejlighed i Kongens by. Afdelingen Q sættes på sagen, hvor mordene har forgreninger til den danske åndssvageomsorg, der indespærrede, tvangssteriliserede og “rehabiliterede” flere tusind kvinder mellem 1923 og 1961. Adler-Olsen trækker linjer til nutidens Danmark, hvor en klinik stadig tvangssteriliserer kvinder, nu baseret på raceteori og den forudsætning, at den hvide race er de andre overlegen.

En intrikat sag, som Adler-Olsen formår at gøre afskyeligt aktuel, og med makkerparret Kaas og Fares i storform. Assad er på vej over i miljøkriminalitet, men arbejder den sidste uge i Afdeling Q med denne morbide sag. Kemien og tonen mellem de to er alene grund nok til at se filmen. Den asociale og sære Mørck, der til stadighed udfordres af den åbne og joviale Assad, skaber en herlig dynamik og menneskelighed.

Selve krimigåden er ikke så elegant som i den forrige film, Flaskepost fra P, og handlingen byder ikke på de store overraskelser, idet den slavisk følger krimigenrens klicheer. Men skiftet mellem fortid, morbid mordgåde i nutiden og en ung indvandrers abort skaber en god og spændende dramaturgi. Fire stjerner til dette makkerpar, som vi hellere end gerne tager endnu et gensyn med.