Anmeldelse: Jurassic World 3D

Efter misæren med The Lost World: Jurassic Park håbede vi inderligt, at der ikke kom flere Jurassic Park-film. Så kom treeren og gav os halvanden times spændstig action – ikke på niveau med den mere gennemarbejdede etter, som også havde mere end action at byde på, men ikke desto mindre et velkomment gensyn.

Alligevel var vi skeptiske over for planerne om at genoplive franchisen endnu en gang. Men efter gennemsyn af Jurassic World 3D må vi konstante, at vi i den grad tog fejl: Det er noget nær en fuldtræffer af en underholdningsfilm!

Hele 22 år er der gået, siden Steven Spielberg forbløffede os med et fantastisk eventyr og usandsynligt livagtige dinosaurer i Jurassic Park. Filmen var banebrydende med sine special effects, men havde også en rigtig god historie – og blev i øvrigt kritiseret for at være for voldsom for mindre børn.

Nu tager vi endnu en gang turen til den utrolige costaricanske ø, hvor den oprindelige park er omdannet til en gigantisk forlystelsesmaskine med 20.000 gæster om dagen. Og mantraet for enhver forlystelsespark er jo, at man hvert år må have en ny hovedattraktion, der er større, sejere og vildere end sidste års, ellers falder besøgstallene.

I Jurassic Worlds tilfælde betyder det, at der konstant må “konstrueres” (dvs. gensplejses) større, sejere og mere frygtindgydende dinosaurer. Men hvis man leger med naturen, må man være forberedt på konsekvenserne …

I den henseende er Jurassic World ikke just banebrydende original, og plottet er heller ikke voldsomt troværdigt, men det hele er ment som et rendyrket popcorneventyr, og filmen har kun én mission: At underholde. Og på det plan lykkes den til fulde.

Hvorfor? Selvfølgelig på grund af den elementære spænding og de frygtindgydende og særdeles livagtige dinosaurer, men også fordi manuskriptforfatterne giver os personer, som vi kan lide, tror på og holder med.

Et smart træk er denne gang at sætte to temmelig umage voksne sammen, som tilsyneladende ikke kan døje hinanden, men alligevel hver især – omend noget modvilligt – tiltrækkes af modparten. Den hårdkogte vildmarksmand Owen (Chris Pratt fra Guardians of the Galaxy) og hans irriterende – men også uimodståelige – eksflamme, den lidt snerpede, altid velklædte og pæne Claire (Bryce Dallas Howard) er nærmest perfekte i sammenhængen.

Som en lille gentagelse af (og homage til) den originale film er der igen et ungt søskendepar midt i alle farerne, som Owen og Claire må redde. Selvfølgelig er der også skummel storkapital med ondsindede planer bag det hele. Klicheerne er således markant til stede, hvilket også kommer til udtryk ved, at Claire går på dinosaurjagt i silkebluse, miniskørt og højhælede sko!

Banalt og forudsigeligt, ja, men denne fascinerende rutsjebanetur af en action-thriller er så charmerende udført med godt skuespil og vanvittige special effects, at vi bare må tage hatten af. Instruktør Colin Trevorrow giver os faktisk den bedste Jurassic Park-film til dato!

Fem brølende stjerner deler vi hermed ud og siger ja tak til flere eventyr i dinosaurland med dette persongalleri.

3D giver filmen en lækker dybde, men desværre er der ikke gjort meget brug af pop-ud-af-skærmen effekter, hvilket ellers havde været oplagt i mange scener. Både lyd- og billedkvalitet er dog af højeste karat. Sjældent god skarphed og detaljering (selv i de mørkeste scener) plus flotte, naturlige farver. På bonusfronten får vi bl.a. udeladte scener, en solid bag-om-filmen og dokumentarer om dinosaurerne og den tekniske side af produktionen.