Anmeldelse: Justice League

I slutningen af den pompøse og alt for langtrukne Batman v Superman: Dawn of Justice måtte Superman (Cavill) bøde med sit liv. Hverken Batman (Affleck) eller den nyankomne Wonder Woman (Gadot) kunne redde ham.

Da vi møder en træt og lettere desillusioneret Batman igen, er det en ny superskurk, Steppenwolf, der truer Jordens eksistens. Den stovte Batman tager sit samfundsansvar alvorligt og trommer et elitehold af superhelte sammen for at nedkæmpe djævelskabet.

Det begynder rigtig god med en herligt selvironisk Batman (selv om Affleck stadig er stiv som en pind i rollen som flagermusemanden), en sej tone med heftig musik og fascinerende spændingsopbygning. Desuden ser Justice League langt mere ægte ud end Thor & co.s kunstige plasticverden. Hvad angår instruktion og koreografi af actionscener, er der få, der mestrer kunsten bedre end netop Zack Snyder. Men så er der lige det med et godt interessant plot …

Steppenwolf er en fuldstændig uinteressant ærkefjende, blottet for charme. Desuden har han ingen masterplan eller mission (ud over at ødelægge Jorden). Desværre bliver han aldrig mere end et nødvendigt onde, for at vores helte kan vise deres kunster. Og det holder simpelthen ikke!

Af heltene er det så afgjort Gal Gadots Wonder Woman, der er den mest interessante og komplekse. Batman er sjov og sarkastisk, mens Aquaman kun er en parodisk muskelbundt. Rollen som filmens humoristiske indslag er givet til den unge og uerfarne computernørd Flash. Noget, der virker okay – indimellem morsomt, men lidt påtaget. Henry Cavill som Superman er en renskåren posterboy uden skuespiltalent og lige så charmerende som en brosten.

Alt i alt acceptabel popcorn-underholdning med flere sjove scener og replikker, men lidt for mange efterhånden anmassende actionscener og et plot, der ikke vækker den mindste smule interesse eller engagement. Tre stjerner.

Billedkvaliteten på 4K-udgivelsen er rigtig god med flot dybde, naturlige farver og god kontrast. Der er dog indimellem lidt for meget støj. Lydsporet (Dolby Atmos) er faktisk et af de bedste, vi har hørt! Fantastisk surround-miks, knivskarpt dialogspor og en dyb og præcis bas, der ryster hele huset uden forvrængning, og uden at dialogerne drukner. På bonusfronten får vi otte korte features (fra 2 til 14 minutter), der dækker det meste, men meget overfladisk.