Anmeldelse: Kamikaze

Knap tre uger efter lanceringen af HBO Max udgiver den “nye” streaming-tjeneste sin første danske originalserie, Kamikaze.

På basis af på den underfundige roman Muleum (2007) af den norske succesforfatter Erlend Loe har den danske serieskaber Ditte Milsted taget fat på den tragikomiske historie om teenageren Julie (Reuther), som får sin tilværelse vendt på hovedet, da hendes forældre og bror omkommer i et flystyrt.

I bogen er Julie norsk, mens hun i serien er dansk og bor sammen med sine succesrige, velhavende forældre og sin storebror i København, hvor hun er på den grønne gren og nyder sit sidste år i gymnasiet.

Julie lever et glad, ubekymret liv. Hun er blandt de mest populære på skolen, er en stjerne på Instagram (med 159.258 følgere), får gode karakterer og har forældre, der holder af hende, og en lys fremtid foran sig. Hendes største bekymring er, hvilken bluse hun skal have på i skole i morgen. Men så tager hendes liv en brutal drejning.

Som nyuddannet jurist får hendes bror en safarirejse af og med mor og far til det eksotiske Afrika i gave. Nyt og spændende, men turen ender i en tragedie, da flyet styrter ned – og Julie sidder forældreløs tilbage i deres store herskabsvilla. Hendes eneste rigtige ven er den polske hustømrer Krzysztof (Kuznetsov).

Julies forvandling fra livsglad, sprudlende teenager med masser af venner og livet foran sig til nedbrudt, desillusioneret og suicidal er slående, og debutanten Marie Reuther fortolker den komplekse rolle med glans!

At handlingen er flyttet fra Norge til Danmark, betyder ikke noget for historien, som i bund og grund er meget universel. Selv om Julie er født med en sølvske i munden, er den tragedie, hun oplever, noget universelt, som folk alle vegne fra kan identificere sig med.

Hendes relativt outrerede måde at tackle modgangen og sorgen på er derimod nok ikke helt almindelig.

Efter forgæves at have forsøgt at tage sit eget liv (ved at hænge sig som afslutning på årets skolekomedie!) beslutter Julie, at hun vil dø på samme måde som sin familie. Derfor booker hun sig ind (på businessclass) på langdistanceflyvninger til alle verdenshjørner og bestiller det næste fly, i samme sekund hjulene rammer landingsbanen.

Nu har hun ganske vist ikke (til at begynde med) læst op på den reelle risiko for at dø i et flystyrt på et vestlig fly, og her kommer Erlend Loes typiske nørderi ind som et elegant krydderi på historien – fakta som, at det afrikanske kontinent har den højeste dødsrate på kommercielle flyvninger, og hvilken flyrute der er verdens længste.

Da flystyrt viser sig at være en dårlig selvmordsmetode, sætter hun sig for at løbe sig til et hjerteanfald. Og i Seoul opsøger hun (forklædt som “norske” Ingrid) et seksuelt eventyr for at bedøve hjernen fra den vedvarende smerte og endeløse sorg over tabet.

Det er i balancen mellem netop den slags drama-tragedie og absurd komedie, at Kamikaze rammer dig mellemgulvet og stimulerer følelsescenteret i hjernen.

Grebet med at lade Julie dokumentere sin egen “dødskamp” på influencer-vis fungerer godt og tager os seere med bag kulisserne i hendes verden. Og den unge Marie Reuther bærer elegant historien – og hele serien – på sine skuldre.

Kamikaze er gennemsyret af en lidt udefinérbar forunderlighed, en blanding af løssluppenhed, fortælle- og oplevelsestrang og barsk attitude. De korte halvtimes episoder matcher glimrende Julies svingende sindstilstand og nye påfund. På overfladen en lidt absurd komedie, men med et meget dybere bund.

Vi spår en strålende skuespillerkarriere for Marie Reuther, som imponerer i en serie, der vil have appel til flere end bare det ungdommelige publikum, også langt ud over Nordens grænser. Fem stærke stjerner til danske Kamikaze.