Anmeldelse: Katla, 1. sæson

Den største streaming-tjeneste af dem alle, Netflix, fortsætter sin meget bevidste strategi med at tilbyde abonnenterne mere lokalt produceret indhold.

Nu har selv Island – en nation med kun 340.000 indbyggere og et sprog, som ingen andre taler – fået sin “egen” serie. Og med veteranen Baltasar Kormákur som serieskaber, manuskriptforfatter og instruktør er det blevet en meget anderledes og besnærende god serie.

Hvis du syntes, at persongalleriet i den brillante norske HBO-serie Velkommen til Utmark var skævt og outreret, så vent, til du møder de sære islændinge i den askedækkede islandske ødemark!

Fra Hollywood til islandske sagaer

Kormákur er nok bedst kendt for sine actionfyldte Hollywood-film som Contraband, 2 Guns og Everest. Med Katla tager han sin karakteristiske visuelle stil med hjem og mikser arketypisk islandsk folklore og moderne mystik.

Ikke mindst har han ladet Islands spektakulære og unikke natur spille en helt central rolle, idet vulkanen Katla har selveste hovedrollen.

Katla er en meget aktiv vulkan, men har ikke haft et stort udbrud siden 1918. Eyjafjallajökull, derimod, havde et gigantisk og langvarigt udbrud i 2010, som medførte, at store dele af den internationale lufttrafik blev berørt.

Det er i de berørte områder efter Eyjafjallajökulls udbrud, at Kormákur har filmet sin historie.

Dækket af aske

Under en enorm gletsjer på sagaøen ligger den aktive vulkan Katla. Vulkanen har nu i over et år været nærmest kontinuerligt i udbrud og har indhyllet alt omkring sig i et tykt lag giftig aske, mens området plages af mørke og vedvarende askestorme.

De få stædige indbyggere, der stadig er tilbage i den nærliggende bygd Vík, kæmper for at få enderne til at mødes og holde skidtet væk fra husdyrene, uden for husets fire vægge og ude af deres egne lunger. De lever nærmest i Helvedes forgård.

I forbindelse med udbruddet forsvandt Grímas søster Ása under en dramatisk redningsaktion. Indbyggerne, der isoleret og tynget af asken stadig holder fast med næb og kløer, får nogle livsomvæltende oplevelser, da de finder person efter person vandrende nøgne omkring, dækket af aske og størknet lava, ude på gletsjeren.

Hvem er de? Hvor kommer de fra? Og, ikke mindst, hvad vil de?

Skiftinger?

På det øde hotel (næsten lige så ensomt, utilgængeligt og skræmmende som The Overlook in Stanley Kubricks Ondskabens hotel) i askeplagede Vík regerer den halvokkulte bestyrerinde med fast hånd.

Gæster er der ikke mange af, og hvis man vil have en køretur, er det bare at tage en af de forladte biler, der står dækket af aske udenfor. Til geologen, der (meget ufrivilligt) lægger vejen forbi, fortæller hun legenden om Katlas udbrud i 1800-tallet, hvor døde dukkede op igen, år efter udbruddet.

De var “klonede” kopier, meget levende “spøgelser” af de omkomne; såkaldte skiftinger. Nu ser det ud til, at historien er ved at gentage sig – eller …?

Gamle minder, konflikter og følelser vender tilbage som åbne sår, da det mystiske “askefolk” indtager den lille bygd. Med den største selvfølgelighed finder de deres plads i det lille samfund og skaber kaos, spænding og drama.

Bygges langsomt op

Det går lidt trægt i begyndelsen af sæsonen. Kormákur bruger for meget tid på at etablere universet og personerne, og handlingen tværes unødigt ud. Det stryger- og klavertunge soundtrack er også lige lovlig inciterende. Men så løsner det.

Det bliver aldrig tilfredsstillende forklaret, hvorfor de få mennesker har valgt at leve i isolation i et ubeboeligt landskab uden fremtidsudsigter, men de mange sære personer skaber friktion og interessant mellemmenneskeligt drama.

Der er den sindige geolog, som oplevede en livskrise, efter at hans søn døde i en bilulykke; Gríma, der mistede sin søster; den mærkelige svenske Gunhild, der arbejdede på hotellet for 20 år siden; den ærkekristne landbetjent, hvis kone er dødssyg, og som nu aner muligheden for et bedre liv.

Alle sammen personer, hvis karakter og moral begivenhederne sætter på prøve.

Visuelt blændende

Det er ikke så underligt, at vi ser på islændingene som selve urfolket i Norden. Isoleret på en ø med et barsk klima, lange, mørke vintre og et sprog, der er taget direkte ud af vikingetiden, er det nærmest som at blive sat tilbage i tiden.

Det visuelle er afgjort en af seriens største styrker, og Kormákur benytter sig til fulde af den dramatiske islandske natur, det golde månelandskab, den beskidte aske og den vejrbidte kyst.

Omgivelserne er slående, kontrasterne brutale, og landskabet næsten smukt i al sin grimhed. Alt fra den vulkanske kyst over de varme kilder, støvede byer og forfaldne huse til indersiden af gletsjeren er overvældende, anderledes og originalt.

Filmfotograf Árni Filippusson har taget dette episke, åbne landskab på kornet, idet vi svæver over sortsveden ørken og ned i de mørkeste dyb. Samtidig tager han os intimt tæt på personerne med dvælende nærbilleder af de vejrbidte ansigter.

Selve handlingen er ikke blandt de mest originale, men de dristige, brutale og ofte kontroversielle valg, Kormákur træffer, er sjælden kost på en mainstream streaming-kanal, og det tager vi hatten af for.

Idet menneskelig dårskab, moral og etik bliver sat på prøve, stiller Katla de fundamentale spørgsmål. Ofte gør det ondt, og ofte bliver man oprørt – men du vil garanteret blive underholdt af dette originale drama fra vores fjerne nordiske nabo. Fem stjerner til en serie, der tør være anderledes.

1. sæson har premiere på Netflix den 17. juni.