Anmeldelse: Knekt, 1. sæson

Efter kæmpefusionen mellem Discovery og WarnerMedia har topledelsen i den nye “kombo”, HBO Max, grebet hårdt ind og skåret drastisk ned. Her er tilsyneladende ingen hellige køer, og serier er blevet aflyst og/eller solgt fra én efter én.

Især de lokale produktioner har været hårdt ramt, i Norden repræsenteret ved solide serier som blandt andre norske Velkommen til Utmark, danske Kamikaze, svenske Lust, og norske Beforeigners (en serie, der også oplevede stor international opmærksomhed). Efter at være blevet fjernet fra HBO Max, har serierne heldigvis fået nyt, og i nogle tilfælde forlænget, liv hos den nye streamingtjeneste SkyShowtime.

HBO Max forsøger nu at puste nyt liv i nordiske serier og lancerer (i samarbejde med TV Norge/Discovery+) sin første norske serie: Knekt. Men hvis det er det niveau, de har tænkt sig at holde, kan streaminggiganterne lige så godt lade være.

 

HBO Max lovede os et spændingsfyldt, mørkt humoristisk drama fra skaberne af Hvite gutter. Men Knekt er hverken spændende, mørk eller humoristisk – kun vulgær, banal og pinlig.

Knekt tager os med ind i de tre kammerateres hjemmeliv, der ikke ligefrem er karakteriseret af succes. Om end, hvis dét at være fast på kontanthjælp kan betragtes som en karrierevej, må man sige at Jeppe (Johannes R. Fürst) har haft stor succes med det. Han er på kontanthjælp på tredje år, og mellem ansøgningerne om økonomisk støtte og idéer til opstartsvirksomheder, har han også en affære med sin hotte, ældre sagsbehandler.

Hans enfoldige kammerat, Stian (Mikkel B. Silset), dagdrømmer om et bedre liv som elitesoldat i Forsvaret, mens han serverer pølser på den lokale tankstation, og må finde sig i en forfærdelig chef. Den sidste i gruppen, B (Deniz Kaya), har IQ nok til at komme ind på medicinstudiet, men lader sig overtale af Jeppe til at satse på hurtige penge i den kriminelle underverden.

Jeppe opdager nemlig “pludselig”, at der kan være nemme penge i ulovligt spil, og “pludselig” har han rekrutteret en professionel korthaj ved navn Thi, skaffet midler og lokaler, og startet et kasino i Oslo. Der går ikke længe, ​​før pengene strømmer ind, og overskuddet “investeres” i sportsvogne og fester.

Men med skabe fulde af sorte kontanter, genstridige storspillere og eskalerende succes følger også interne konflikter og eksterne fjender med i købet.

Det er meget muligt, at der er et stort illegalt spillemarked i Norge (som serieskaberen Eirik H. Bjørnstad hævder), og at der bliver flyttet en masse sorte penge rundt i et omfattende kriminelt netværk. Men det faktum, at det er muligt at skrive et så upålideligt plot, med ufattelig infantil dialog og karikerede figurer, er direkte chokerende fra en så seriøs streaming-aktør som HBO. Hvor i alverden er kvalitetskontrollen blevet af, tænker vi ved os selv.

Hvor let de tre tåber udvikler sig fra hjerneløse taberstoddere til velhavende pokermoguler er én (latterlig) ting, men serien byder ikke på en eneste troværdig (med den beundringsværdige undtagelse af Ine Jansen, som Jeppes alkoholiserede mor) figur eller interessant plotlinje. Dramaturgien er fraværende, og instruktionen så retningsløs, at vi formoder, det må være en afgangselev fra filmskolen, der står bag.

Knekt forsøger krampagtigt at være cool og moderne, med en “casual” stil, men kan ikke undgå en tydelig snert af plat dialog à la Wam & Vennerød, og konstrueret, staccato-dramaturgi à lá finsk TV-teater. Det er ikke engang sjovt på en dumsmart måde, men bare ufrivilligt fjollet.

Skuespillerne stræber efter at udfylde sjove roller à la Dum og dummere, men hverken de forfejlede replikker eller skuespilfærdighederne rækker. I stedet får vi serveret en eklatant maveplasker. Det kommer overhovedet ikke tæt på hvad svenskerne ellers har fået ud af realistiske krimi-dramaer, med serier som f.eks. Snabba Cash.

Serieskaberne forsøger at være hysterisk sjove, men den flade humor falder helt til jorden. Tag for eksempel dialogen, når Stian besøger B’s familie, og involveres i “pinlig” sexsnak. Det eneste pinlige ved scenen er, hvor patetisk usandsynligt og uægte, den fremstår. Det samme kan siges om det karikerede persongalleri, primært repræsenteret ved den store gambler Mad Dog (Henrik Mestad). Med en knirkende stemme og ynkelige skægstubbe er det meningen, at vi skal grine af den outrerede figur – men vi bliver bare siddende i sofaen, måbende af vantro. Lige så latterlig og urealistisk virker Stians chef.

Den synth-inspirerede underlægningsmusik insisterer på at tage os tilbage til 1980’erne, men det føles bare malplaceret og uddateret, ligesom det meste andet i serien. Hverken klip eller billeder fungerer optimalt, men fremstår ufærdige. Her er der ikke meget at fremhæve; kun undren over at HBO smed serier som Kamikaze, Lust og Beforeigners på porten, og “erstattede” dem med Knekt.

Vi uddeler blot to ynkelige og tvivlsomme stjerner til HBO Max’s første norske serie, og opfordrer dig til at styre udenom! Norsk drama burde kunne gøre det langt bedre end dette.

Knekt får sæsonpremiere på HBO Max den 15. september med de to første afsnit. Anmeldelsen er baseret på de første fire (ud af otte) afsnit.