Anmeldelse: Kon-Tiki

Den episke filmfortælling Kon-Tiki behandler store dele af Thor Heyerdahls (Pål Sverre Hagen) liv, fra tidligere oplevelser i Larvik over rejser under eksotiske himmelstrøg med hans kone Liv (Agnes Kittelsen) og til højdepunktet med den legendariske ekspedition fra kysten af Peru til Polynesien i en spartansk balsaflåde med et mandskab på bare seks personer.

Filmen skildrer Heyerdahls tidlige opdagelse af, hvordan mennesker fra Sydamerika bosatte sig på øerne i Polynesien, og hvordan han ikke blev troet af fagfolk, som han håbede ville publicere hans artikler. Til sidst kommer vendepunktet, da han bestemmer sig for at bevise sine teorier ved at sejle 8.000 kilometer over Stillehavet med en flåde i noget, som ligner et selvmordsforsøg.

Kon-Tiki er blevet en af tidens dyreste skandinaviske filmproduktioner og har selvfølgelig skabt store forventninger, særlig med tanke på, at Heyerdahls Kon-Tiki (1950) er den eneste norske film, der har vundet en Oscar. Desuden har presset ikke være mindre efter den succes, som instruktørerne Rønning og Sandberg fik med Max Manus i 2008. Glædeligt nok kan man først som sidst konstatere, at det er blevet en imponerende film, der både fascinerer og underholder!

Historien er jo egentlig meget enkel, og de allerfleste ved, hvad der sker, men så meget desto større præstation er det at skabe et drama med overraskelser og vendinger, som driver historien fremad uden de store døde punkter. Styrken ligger i et godt manuskript fra Petter Skavlan og instruktørernes evne til at krydre med visuelle godbidder og fantastiske detaljer fra naturens elementer. Kon-Tiki er en film, som er fuld af små øjeblikke, der giver gåsehud, hvad enten det er en gedigen hvalhaj på visit, Johan Søderqvists flotte filmmusik eller en knivskarp stjernehimmel i horisonten.

Det kammerspil, som udspiller sig på flåden, kunne hurtigt være blevet ulidelig kedeligt, men skuespillerne bærer det rigtig godt, med troværdige karakterer og god dialog, som skaber små, interessante konflikter. Pål Sverre Hagen skal have meget ros for sin tolkning af Thor Heyerdahl. Han fylder hele filmen, fra start til slut, med stor intensitet, autoritet og indlevelse. Det her kan blive hans internationale gennembrud som skuespiller. Anders Baasmo Christiansen er også dygtig i rollen som Herman Watziner, selv om hans karakter blev kritiseret, i og med at filmskaberne tog sig friheder i tolkningen for at skabe et større drama. Desuden er det befriende at se Odd-Magnus Williamson i en seriøs rolle som Erik Hesselberg.

Kon-Tiki er en international storfilm, som i høj grad benytter sig af hollywoodsk dramaturgi, men som alligevel evner at imponere og underholde med både værdigheden og integriteten i god behold. En film, som både hædrer en norsk legende og kaster nyt lys og ny interesse over hans utrolige arbejde. Den er allerede blevet nomineret til en Golden Globe og en Oscar for bedste fremmedsprogede film, og hvem ved: Måske Kon-Tiki vinder en Oscar én gang til? Fem stjerner.

Udgivelsen af filmen på Blu-ray reflekterer i allerhøjeste grad filmskabernes ambitioner. Kon-Tiki er filmet med tre forskellige typer HD-kamera, og det færdige resultat er strålende! Nydelige farver og skarpe billeder uden meget digital støj og med solide sortniveauer. Lydsporet er også imponerende, og det er den første norske film, som kommer med en dts-HD master audio mix i 7.1. Resultatet er rigtig godt, og et ikke helt komplet lydbillede i enkelte scener trækker kun lidt ned. BD’en har en egen disc med bonusmateriale, som bl.a. indeholder to underholdende og informative dokumentarfilm i HD-kvalitet på over 45 minutter hver. Køb anbefales på det varmeste!