TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Anmeldelse: Kraftidioten

Hårdhændet plovmand

Den norske instruktør Hans Petter Moland samarbejder med svenske Stellan Skarsgård for fjerde gang i sin syvende spillefilm på tyve år. Resultatet er ikke nyskabende, men bestemt både tilfredsstillende og elegant.

Af / 25/02/2015 - 04:00
Kraftidioten
Lorentz Celo

Nils (Skarsgård) er en svensk sneplovsfører, som har bosat sig i det norske højfjeld med sin kone. Da deres søn bliver myrdet, ofrer han både job og ægteskab for at hævne misgerningen. Men opgaven bliver ikke let, da han skal op imod den kompromisløse veganer-gangster Greven (Hagen), som også er i konflikt med en aggressiv serbisk mafia.

Kraftidioten er det fjerde samarbejde mellem Hans Petter Moland og Stellan Skarsgård. Deres seneste fælles film var den vellykkede sorte komedie En ganske rar mand fra 2010, ligeledes med manuskript af danske Kim Fupz Aakeson. Resultatet er også denne gang godt, men meget mørkere end forgængeren.

Historien er god, den er effektivt fortalt, og filmen har et væld af fine detaljer serveret med udsøgt foto af Philip Øgaard. Moland har som sædvanlig fået en flok dygtige skuespillere med, der gør det godt. Især Pål Sverre Hagen er strålende som skurk, og Skarsgård gør igen et glimrende stykke arbejde som den kontante og indadvendte antihelt.

Kraftidioten vækker ikke stor opsigt, men selv om filmen ikke genopfinder hjulet, er den både seværdig, morsom og underholdende. Fire barske stjerner.

Filmen er værd at have i samlingen, og her er Blu-ray’en slet ikke dårligt. Der er ganske vist kun to minutters ekstramateriale, men både lyd- og billedkvalitet holder et højt niveau.

Annonce
Kraftidioten_6-990x505 Kraftidioten_5-990x505 Kraftidioten_4-990x505 Kraftidioten_3-990x505 Kraftidioten_2-990x505
<
>

Karakter
Kraftidioten

Fakta:

  • Release: 12. januar 2015
  • Instruktion: Hans Petter Moland
  • Med: Stellan Skarsgård, Pål Sverre Hagen, Atle Antonsen, Anders Baasmo Christiansen, Jon Øigarden, Jakob Oftebro
  • Genre: Action
  • Land: Norge
  • År: 2014
  • Tid: 01:56 timer