Anmeldelse: Leave the World Behind

Vi har ikke tal på, hvor mange gange vi har set verden gå ad helvede til i film og serier. Apokalypsen har været et gennemgående tema i filmhistorien – ofte med et uoriginalt, gentagende og gennemskueligt plot.

Med Sam Esmail i instruktørstolen og stjerneskuespillerne Julie Roberts, Mahershala Ali (True Detective, sæson 3) og Ethan Hawke serverer Netflix noget så unikt som en meget original, skræmmende realistisk rejse ind i “Dantes Inferno” – med et uhyggeligt nutidigt twist.

Nej, du vil ikke blive tæppebombet med skyggende, savlende zombier, en lumsk virus, der ødelægger nationer, vrede rumvæsner eller en altødelæggende atomkrig. I nutidens USA tager Esmail os med ind i den meget velhavende New York-familie Sanfords hverdag.

 

Mor, Amanda (Roberts), arbejder i reklamebranchen og er blevet en kynisk, lidt apatisk, menneskehadende midaldrende kvinde. En sensommermorgen beslutter hun sig spontant for at lægge sin stressede hverdag bag sig og booke en forlænget weekend i en luksusvilla på Long Island.

Kun et stenkast fra Manhattan tager hun sin mand, litteraturprofessoren Clay (Hawke) og deres to forkælede teenagebørn med til en lille flugt fra virkeligheden og storbyens stress og jag. Men på deres første dag i luksushuset får de en chokerende oplevelse. Mens de solbader på stranden, kommer en gigantisk olietanker pludselig lige mod kysten, og den stopper ikke, før dens køl er halvvejs oppe i klitterne.

Lettere rystede tager de tilbage til huset, lader børnene lege ubekymret i poolen, deler en flaske rødvin (eller to) og ryster det hele af sig som en bizar, isoleret hændelse.

Men midt om natten, bliver de vækket af et bank på døren. Udenfor står G.H. Scott (Ali) og hans datter Ruth (Myha’la), som hævder at være husets ejere, der søger ly på grund af en massiv strømafbrydelse i byen.

Amanda er lidt skeptisk over for både historien og familien Scott, men overtales til at lade dem sove i kælderen – til Ruths åbenlyse irritation. Men natten bliver til dag, og endnu en række mærkelige, uforklarlige hændelser indtræffer. Internettet er nede, telefonen er død, og TV’et viser kun “sne” med lejlighedsvise nødmeddelelser. En række uheldige sammentræf? Næppe!

Esmail har instrueret og skrevet en film, der byder på en snigende, vedvarende uhygge hvor usikkerhed og uvidenhed er nøgleordene. Uden kontakt med omverdenen og med stadig mere uforklarlige hændelser (som dyr i flok, der opfører sig mærkeligt, flamingoer i poolen, selvkørende Teslaer på afveje, ildevarslende flyveblade og øresønderrivende lyde) begynder de to akavede familier at fornemme, at dette nok er langt større og mere alvorligt end nogle teenagehackere fra Filippinerne, der spreder en kærlighedsvirus.

Vestens sårbarhed over for altomfattende hackerangreb på vores digitale infrastruktur er bredt anerkendt, men sjældent noget, vi virkelig reflekterer over. For hvad ville der ske i vores topmoderne, gennemorganiserede digitale samfund, hvis alle de ting, vi er afhængige af til daglig, brød sammen?

Det virkelig spændende ved historien er imidlertid, hvordan Esmail spinder denne katastrofe sammen med et delvist ustabilt samfund, hvor folk er holdt op med at stole på myndighederne og hinanden. Vejen til et politisk og samfundsmæssigt kollaps ligger således vidt åben. Set i dette skræmmende perspektiv er det nok ikke så mærkeligt, at tidligere præsident Obama og hans kone er medproducenter af Leave the World Behind.

Den åbenlyse frygt for, hvilken skade endnu en periode med “manden med det orange ansigt” kan gøre på det amerikanske samfund, hvis han får endnu fire år i Det Hvide Hus, er en dyster kulisse.

Desværre vil Esmail & Co. lidt for meget med historien og forsøger desperat at pakke nogle let gennemskuelige konflikter ind om dårligt skjult hverdagsracisme, fordomme og rige menneskers privilegier. Derudover tilføjer han en unødvendig “mystisk” aura omkring de begivenheder, der finder sted – noget overnaturligt à la A Quiet Place. Det er langt mere spændende at se, hvordan “de fleste” håndterer apokalypsen, hvor den første fase er benægtelse – før frygt (og lammelse/apati?) tager over.

Dialogen mellem en strålende Roberts og en bundsolid Ali er blandt filmens stærkeste aktiver. Dialogen er velskrevet, dramaturgien fungerer, og skuespillerne spiller hinanden godt; på en virkelig ægte måde. Ethan Hawke leverer selvfølgelig varen, men her må han affinde sig med at spille andenviolin.

Leave the World Behind er bestemt ikke en lettilgængelig film, den kræver noget af seeren, da den tager sig tid til at opbygge historien og karaktererne. Og for at være ærlig kunne spilletiden godt have været skåret ned med 15 minutter.

Men præmissen er dybt fascinerende, og præstationerne er fremragende i en film, der vil give dig noget at tænke over, næste gang dit mobilsignal er nede, eller Netflix ikke længere lader dig streame det seneste afsnit af Friends. Samtidig bør du nok en gang tjekke forsyningen af vand, dåsemad og batterier i kælderen! 4 meget stærke stjerner.