Anmeldelse: Let Him Go

Lige siden januar i år har der været krig i Yellowstone-lejren. Først kold krig med stilstand og stadig nye udsættelser. Men så i løbet af maj eskalerede konflikten mellem de to store egoer Taylor Sheridan (manden bag serien) og Kevin Costner (som spiller hovedrollen John Dutton) til regulær, fuldblods krig. 

 Det hele endte med, at Costner forlader showet, og serien stoppes efter sæson 5 (der er ganske vist annonceret en ny spin-off-serie med Matthew McConaughey i hovedrollen). 

Årsagen til konflikten ser ud til at bunde i, at Costner mener, indspilningen af den stadig mere populære serien tager for meget af hans tid, så han ikke får mulighed for at realisere sine andre projekter; heriblandt netop film som Let Him Go samt den kommende Horizon: An American Saga (som han både instruerer og har hovedrollen i). 

Let Him Go havde biografpremiere tilbage i 2020 (da havde Costner allerede i to år spillet Dutton i Yellowstone), men på grund af pangoliner, mundbind og lockdown floppede den i biograferne. Nu har Netflix endelig købt rettighederne, og fra i onsdags har du kunnet streame denne dark horse af en dramathriller. 

 

Filmen er både skrevet og instrueret af Thomas Bezucha, som indtil da var mest kendt for The Family Stone. Manuskriptet er baseret på Larry Watsons roman og følger det ældre ægtepar George (Costner) og Margaret Blackledge (Diane Lane). George er tidligere sheriff, og familien har beskæftiget sig med hesteopdræt på den nedslidte gård i Montana. 

Det sorgløse liv på landet deler de med sønnen James, hans servile kone Lorna (Kayli Carter) og barnebarnet Jimmy. Men tragedien rammer Blackledge-familien. James omkommer i en tragisk rideulykke, og Lorna gifter sig med den modbydelige Donnie Weboy; som ikke går af vejen for at “tugte” sin kone – til Margarets store forfærdelse. Da den lille familie uventet forlader byen, suges livsgnisten ud af Margaret. Nu har hun pludselig mistet begge sine drenge. 

Men handlekraftige Margaret er ikke typen, der falder grædende om på sengen. Da hun finder ud af, at det dumme svin har taget sin nye familie med til North Dakota, pakker hun straks sin kuffert, tager en skarpladt pistol med sig – og er fast besluttet på ikke at vende tilbage uden sit barnebarn. 

Vi befinder os i begyndelsen af 1960’erne, og Bezucha har gjort et glimrende stykke arbejde med at genskabe amerikansk landsbyliv anno 1964. Filmen begynder som et nøgternt drama, hvor alt fokus er på det aldrende Blackledge-par.  

Her formidler både Costner og Lane en fascinerende nærhed, ægte kærlighed, varme, levet liv og respekt for hinanden – helt på højde med legenderne Helen Mirren og Harrison Fords præstationer i Yellowstone-spin-off-serien 1923. George er den sindige og snusfornuftige, mens Margaret er spontan, lidt fandenivoldsk og voldsomt følelsesladet. 

Da de begiver sig ud på deres brogede road trip, spidser plottet til, og jo tættere vi kommer på familien Weboys, jo mere går det op for os, at det ikke bliver et behageligt rendezvous.  

I deres gamle stationcar kører de rundt på de støvede landeveje i det golde North Dakota på jagt efter deres forsvundne barnebarn. Langs vejen møder de den unge, fortabte og desillusionerede indianer Peter Dragswolf. Vi indser hurtigt, at han kommer til at spille en central rolle senere i historien. 

Let Him Go er ikke specielt subtil og/eller original, men de fremragende skuespillere skaber noget virkelig godt ud af den lidt enkle historie. Når Bezucha beslutter sig for at smide alle filmiske “retningslinjer” over bord og brat bevæger sig fra et sobert drama til en decideret voldelig thriller (i bedste B-filmstil), er vi, noget forfærdede, med på turen.  

Bezucha har ikke slået knude på sig selv for at portrættere Redneck-familien (ja, med stort “R”) på en nuanceret måde. De er en snusket flok degenererede røvhuller, der er vokset op på gold jord og har levet af kartofler og flæsk fra barnsben. Den forfærdelige familie styres med jernhånd af matriarken Blanche Weboy (en vidunderligt ondsindet Lesley Manville, The Crown). Bidsk, bitter og fuld af had. Med et strejf af Red Rock West og U Turn får vi udpenslet intolerant redneck-land, når det er værst.   

I Oliver Stones U Turn var Nick Nolte den “hjælpsomme” lokalkendte, mens det i Let Him Go er den sleske, nederdrægtige og uhyggelige Jeffrey Donovan, der er Weboy-familiens stikirenddreng. Donovan spiller udpræget infam, men har samtidig en lidt udefinerbar nuanceret personlighed, som er fraværende hos resten af familien.  

Det hele eskalerer til en klassisk, højdramatisk slutscene, hvor familien Blackledge satser alt på at få deres barnebarn hjem – koste hvad det vil.  

Manuskriptet tager flere åbenlyse omveje og virker til tider naivt og lidt usandsynligt, men filmen løftes til uanede højder af fremragende skuespil, ægte karakterer og et plot, vi virkelig bliver følelsesmæssigt engageret i. Når Bezucha så serverer en scene som taget direkte ud af gyserfilmen The Strangers, er vi solgt!  

Hvis det er den slags store roller, vi kommer til at se mere af efter Kevin Costners Yellowstone-exit, håber vi inderligt, at Taylor Sheridan vil “Let Him Go”. 5 svage stjerner til en lille perle af en film.