TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: Lockout

Blu-ray-anmeldelse

Når en af manuskriptforfatterne hedder Luc Besson, får man visse forventninger til en film – ikke at manden ikke har leveret noget skidt før, men der har været glimrende film imellem. Lockout falder bestemt ikke i den sidste kategori.

Af / 11/12/2012 - 00:00
Lockout
Tor Aavatsmark

I den underholdende Minority Report var alle forbryderne lukket inde i små beholdere i en slags hypersøvn – et koncept, som Lockout frejdigt kopierer. Men i modsætning til Minority Report befinder fængslet sig her på en rumstation, og præsidentens datter er der for at undersøge, om fangerne bliver behandlet ordentligt! Selvfølgelig lykkes det en af de mest berygtede fanger at bryde ud, starte et fangeoprør og bringe præsidentdatteren i fare. Rette mand til at rydde op? Guy Pearce!

Lad os ikke vente med konklusionen: Det her er kort og godt så fordummende, at vi får ondt helt ind i sjælen! Guy Pearces forsøg på rapkæftet og hård-i-filten actionhelt falder fuldstændig til jorden, plottet er pinlig dårligt, og selv de få actionscener kollapser. Birollerne stinker (med Peter Stormare som en lille undtagelse). Manuskript, plot og replikker er pinlig dårlige og virker vanvittig lidt gennemarbejdet med en troværdighed, som er under al kritik. Vi kan sagtens sætte pris på tanketom action med letbenede replikker, men da må actionscenerne i det mindste bære filmen – hvilket de absolut ikke gør i dette tilfælde. Ej heller er filmen spændende. Eller morsom. Lockout er nonsens fra ende til anden, og det eneste, den opnår, er at give os ondt i hovedet.

Billedkvaliteten er god, men noget varierende; lydsporet (dts-HD Master) er meget præcist og klart. Heldigvis intet bonusmateriale!

Annonce

Karakter
Lockout

Fakta:

  • Release: 30. oktober 2012
  • Instruktion: James Mather
  • Medvirkende: Guy Pearce, Maggie Grace, Vincent Regan, Joseph Gilgun, Peter Stormare, Lennie James
  • Genre: Action
  • Land: UK
  • År: 2011
  • Tid: 1:39 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *