: London Has Fallen

I Olympus Has Fallen lærte vi den godhjertede, men også særdeles hårdtslående Secret Service-agent Mike Banning (Butler) at kende, som var faldet i unåde hos USA’s præsident (Eckhart), efter at han mislykkedes med at redde førstedamen. Og alligevel redder han både præsidenten, Det Hvide Hus og hele nationen, da terrorister fra Nordkorea indtager Washington D.C.

Publikum nyder åbenbart at se Det Hvide Hus under angreb, så en efterfølger var uundgåelig. Og lad det være sagt med det samme: Hvis du kunne lide den første film, vil du garanteret også blive underholdt af godt halvanden time med Eckhart og Butler, der henholdsvis løber og skyder sig igennem Londons gader, mens hele den britiske hovedstad er under angreb af terrorister.

Terroristerne – der denne gang er pakistanske – ønsker (meget aktuelt) hævn for amerikanske droneangreb og slår til, netop som de fleste af verdens statsledere befinder sig i byens hjerte for at tage afsked med den afdøde britiske premierminister (Camerons Brexit?).

Den væsentligste forskel mellem denne og den tidligere film er, at man denne gang ikke er låst til én location (Det Hvide Hus), men frit kan boltre sig i hele Londons centrum. Hvilket resulterer i en række heftige actionscener og giver Butler mulighed for at fremvise både sine biceps og sine evner som enmandshær. For ligesom den første film er toeren proppet med brutale voldsscener, der ikke har meget andet formål end at vise, hvor sej og iskold Butler kan være, mens han smider om sig med langhårede oneliners.

Misforstå os ikke; vi sætter stor pris på tanketom action, men forventer lidt mere finesse og et manuskript, der hænger bedre sammen end det, vi får serveret her. London Has Fallen har ikke meget andet at byde på end en ophobning af heftige actionscener – krydret med overraskende dårlige special effects – og ender som en bleg kopi af sit forbillede, Die Hard. Eckhart er dog god og overbevisende som præsident, men kan ikke redde filmen fra middelmådighed. Tre meget ordinære stjerner.

Lydkvaliteten (DTS:X) er upåklagelig, og mens filmens special effects skuffer visuelt, svigter lydbilledet bestemt ikke, men sidder hårdt og præcist. Billedkvaliteten er også god, men har lidt mangler, hvad angår billedstøj og dybde. Intet bonusmateriale.