Anmeldelse: Lust, 1. sæson

Det er snart fem måneder siden, HBO blev forvandlet til HBO Max, og med transformationen fulgte også løfter om mere lokalt produceret indhold.

Indtil videre har vi fået den glimrende danske Kamikaze og en skuffende 2. sæson af den norske Beforeigners. Begge to serier, der var på produktionsplanen, længe før Max kom på banen. Nu er det så Sveriges tur, med den første nordiske Max Original.

Sexlivet der forsvandt

Lust er en komedieserie om kvinder i fyrrerne, der kæmper for at holde lysten i live i en hverdag præget af familierutiner, kedelige partnere, krævende teenagere – og tiltagende alderstegn. Svenske kvinder i midtvejskrise, som stadig holder på retten til et herligt, eksperimenterende og tilfredsstillende sexliv!

Sofia Helin, der spiller hovedrollen som Anette, er internationalt nok bedst kendt for sin rolle i successerien Broen, men har medvirket i en række roste nordiske film og serier, bl.a. en lille rolle i 2. sæson af Exit og i den kontroversielle Atlantic Crossing.

Hun siger om baggrunden for serien:

“I mit barndomshjem var der en bog i reolen, som blev læst i laser af alle piger og kvinder i familien: Seksualundersøgelsen The Hite Report, en bestseller fra 1976 af den amerikanske feminist Shere Hite. At få et indblik i de voksnes mest intime rum og forstå, hvor forskellige alle mennesker er, når det gælder sex, var overraskende.

Da jeg og mine venner nu som voksne snakkede om, at vi faktisk taler med hinanden om alt andet end vores sexliv, kom vi i tanke om Shere Hites banebrydende seksuallivsundersøgelse. Det førte til lange samtaler og meget latter. Det er et ømfindtligt emne og derfor så befriende at kunne grine af sammen. Kombinationen af en seksuallivsundersøgelse og komedie skabte et fantastisk kreativt rum, der blev til vores serie Lust.”

Den svenske synd

I perioden fra 1950’erne til 70’erne var Sverige synonymt med et meget liberalt syn på sex, og den seksuelle frigørelse var synlig i såvel kunst og kultur som pornografiske spillefilm. Fremragende eksemplificeret i Lukas Moodyssons Together.

Men 1975 er længe siden. Hvordan står det til med det svenske sexliv anno 2022?

Anette (Helin), Nadia (Lundqvist), Ellen (Julia Dufvenius) og Martina (Klinga) er barndomsveninder, som midtvejs i livet stadig holder sammen og nu slås med mere eller mindre typiske problemer og udfordringer.

Anette har ikke haft sex med sin mand, den audiofile Lorenzo (som er langtidssygemeldt på grund af elektrosensitivitet (!) og besudler stereoanlægget med Bonnie Tyler), i over to år, og hendes søster, forfatteren Martina, ligger i krig med sin ægtemand i ren The War of the Roses-stil. Han dusker sin unge elskerinde, mens millionvillaen er opdelt i fredszoner med tape.

Nadia er teenagemor og gift med verdens mest politisk korrekte og mentalt impotente mand, indtil en småkriminel boksetræner (med en mikroskopisk penis!) vækker hendes sexlyst til live. Og Ellen er en succesrig bilsælger, som chefen på grund af hendes alder vil flytte over i familieafdelingen.

Gennem sit job i det svenske sundhedsdirektorat skal Anette lede en sundhedsundersøgelse med den famøse hypotese “Sex er en motorvej til sundhed”. Her skal midaldrende kvinder (40-65 år) interviewet om deres forhold til krop, samliv og sex. Det viser sig, at de er langt mere seksuelt aktive end forventet, og undersøgelsen udløser en del selvransagelse i venindegruppen.

Desperate Housewives

Serien er baseret på en idé af Åsa Kalmér, Julia Dufvenius, Sofia Helin og Anja Lundqvist, og skrevet af Frans Milisic Wiklund. Sammen har holdet skabt en fornøjelig historie, som mange nok kan relatere til.

Det særlige søsterskab, tilliden og venskabet mellem dem kommer glimrende frem i det superbe samspil mellem Helin, Lundqvist, Julia Dufvenius og Elin Klinga. Det er genkendelig hverdagshumor, når det er bedst, med et finurligt nordisk twist.

Især Klinga er god som den stordrikkende, fandenivoldske Martina. Hun går ikke af vejen for at lægge barmen på bankassistentens bord for at sikre sig et lån eller hoppe på netdating for at indhente det tabte.

Helin er den grå mus, som gerne vil have mere ud af livet. Med en irriterende, super-woke datter og en slatten mand savner hun nærhed og lidt action i sengehalmen. Men hvordan finder man tilbage til sig selv?

Karikeret persongalleri

Desværre er serieskaberne faldet i den mest almindelige fælde for komedieserier: Man skal pinedød gøre mange af personerne alt for karikerede og stereotype.

Anettes teenagedatter er så politisk korrekt feminist, at det gør ondt, og det bliver ikke bedre af, at Nadias søn (eller hvad det nu hedder) er panseksuel og ikke anerkender køn, mens hendes mand er en parodi på en tøffelhelt, som synes, det er krænkende for kvindekønnet, at han giver sin kone et lille slag i numsen under en hyrdestund.

Målet har tydeligvis været at tage outrerede samfundstendenser og så puste dem op, men her har man altså pustet lidt for hårdt.

Serien er bedst, når den tager fat på gennemsnitssvenskernes hverdagsproblemer og mellemmenneskelige udfordringer. Især midaldrende kvinders problemer med sexlivet rammes lige på kornet, og det endelig fra en kvindeligt synspunkt. Humoren er skarptandet, indimellem vovet og befriende, og vi er overbevist om, at man har moret sig kosteligt under manuskriptarbejdet.

Halvtimes afsnit klæder serien godt, og vi tilbringer gerne mere tid sammen med denne herlige, befriende venindegruppe, men ser også frem til et noget mere nedtonet persongalleri. Fire stærke stjerner.

Alle otte afsnit af Lust er tilgængelige på HBO Max fra den 18. marts.