: Lyset i havet

I Lyset i havet, der er baseret på en roman M.L. Stedman, møder vi Tom Sherbourne (Fassbender), der kommer hjem fra Første Verdenskrigs skyttegrave, desillusioneret og rystet helt ind i sjælen. Han søger ro, stilhed og ensomhed – hvilket han i den grad finder i jobbet som fyrmester på den øde ø Janus ud for Australiens vestkyst.

Den indadvendte enspænder vækker dog varme følelser hos landsbypigen Isabel (svenske Alicia Vikander, Ex Machina). Som datter af en familie, der har mistet to sønner i krigen, ved hun noget om sorg og gør det til sin livsopgave at vække Tom “til live” igen. Sammen flytter de ud i ensomheden, men fortvivlelsen rammer dem, da det ene ventede barn efter det andet spontant aborteres. Så driver en lille robåd pludselig i land med en død mand – og et spædbarn!

Isabell bønfalder Tom om, at de skal beholde barnet og tie om hændelsen. Sådan bliver det, og de lever et godt liv, indtil de møder enken Hannah (Weisz). Det moralske dilemma, som Tom og Isabel nu står over for, bliver filmens fokus: Skal de fortælle sandheden eller lade som ingenting, bide de moralske kvaler i sig og leve videre, som de plejer?

Den grundlæggende historie er så tårepersende drama-romantisk, at man kunne mistænke selveste Nicholas Sparks (The Notebook) for at have skrevet manuskriptet. Det har han dog ikke – og tak for det! For selv om Lyset i havet forstår at trykke på alle de “rigtige” tåreperserknapper, så byder den på en meget bedre historie end en standard Sparks-film og – ikke mindst – skuespil i verdensklasse.

De bundsolide skuespillerpræstationer ledsages af fotografering i verdensklasse. Adam Arkapaw (True Detective) lader kameraet svæve over det barske, majestætiske landskab og kærtegne de vejrbidte ansigter.

Instruktør og manuskriptforfatter Derek Cianfrance, der nærmest har specialiseret sig i komplicerede forhold mellem mænd og kvinder (Blue Valentine, The Place Beyond the Pines), har denne gang sænket tempoet og handlingen betragteligt i forhold til sine tidligere film, hvilket klæder historien og det intense drama. Men enkelte scener kunne med fordel være skåret ned.

Handlingen lægger op til, at der let kan spilles på de mest basale – og klichéagtige – følelser, gerne akkompagneret af klimprende, dyster musik. Det sker da også, at der indimellem males med en lidt for bred pensel, men det er afgjort til at leve med. Det er spændingen og det menneskelige aspekt Tom og Isabell imellem, der er filmens stærkeste kort, og det slår gnister af det nedtonede samspil mellem Fassbender og Vikander (de endte da også som par efter filmindspilningen).

Filmens største svaghed er, at dele af handlingen bliver for søgt og urealistisk (vi tror simpelthen ikke på det valg, Hanna giver Isabel), og at Cianfrance hen imod slutningen bliver for åbenlys i sit ønske om en følelsesmæssig reaktion fra publikum.

Alt i alt en mere “konventionel” film, end vi er vant til fra Cianfrance – på godt og ondt. Lyset i havet er en teknisk fremragende film med skuespil i verdensklasse, men skæmmes desværre af lidt for åbenlyst følelsesmæssigt publikumsfrieri og et for unuanceret manuskript. Men det rækker i den grad til fire stjerner – og det var blevet til fem, hvis den bare havde turdet være lidt mere subtil. En film, der er som skabt til at se arm i arm med sin elskede.

Billedkvaliteten er rigtig god, men vi savner lidt mere smæld i farverne. Surround-sporet (DTS-MA 7.1) er af ypperste kvalitet – sjældent har vi hørt klarere dialogspor. Bonusmaterialet byder på et interessant kommentarspor med Cianfrance samt en kort bag-om-filmen og fokus på dens location.